- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
87

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Hjulsporten (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

organerne). For at opnaa dette bør sadlen ikke sidde saa langt til
bage, som almindeligt antages; trædningen bliver derved noget mindre
bagfra fremefter, noget mere ovenfra nedefter, men det hindrer ingen
lunde, at man kan kjøre med løst fodled, den saakaldte ankelbevægelse,
som sparer megen kraft og altsaa letter trædningen betydeligt. At man
opad bakker og i stærk modvind ganske uvilkaarligt bøier sig noget
fremover, vedkommer ikke normalstillingen.
Dernæst kommer et meget vigtigt punkt: Sadlens fa9on og stilling.
Faconen bør være ganske lige, ikke bul i midten, og stillingen vandret
eller maaske endog med spidsen en anelse nedad. De stærkt huie
sadler, ja endog de ganske svagt huie med opadbøiet spids er absolut
forkastelige, ja skadelige. Man skal, med andre ord, sidde paa sin
sadel, ikke ride eller hænge som en ildtang paa en knag. Man faar
ved at sidde paa en saaledes indstillet sadel maaske noget mere brug
for sine hænder, man støtter en del mere paa styret og kan noget
vanskeligere kjøre med helt sluppet styr, en vigtighcd, som jo forresten
er aldeles ufornøden og lidet anbefalelsesværdig for damer.
Dernæst bør sadlen være forsynet med et tykt, blødt dække, tæppe,
blød madrats eller lignende; de almindelige haarde lædersadler kan let
paa længere ture — paa kortere spiller det naturligvis ingen rolle —
foraarsage hudafskrabninger eller ydre ømheder, der vel ikke er farlige,
men dog meget generende og, ialfald i øieblikket, let kan blive hin
drende for fortsal kjørsel.
En anden ting, som jeg gjerne vilde gribe leiligheden til at berøre,
er damernes forhold til deres maskine. Jeg tror, jeg tør sige, at det
som regel er noget kjøligt, noget uforstaaende, og det er stor skade;
saa længe cyklen er en fremmed, hvis væsen man ikke kjender, hvis
tarv man ikke forstaar og altsaa ikke varetager, kan man aldrig blive
ret fortrolig med den, aldrig give sig rigtig hen eller føle sig fuldt tryg
paa sin sadel. — Man vil stadig have en ængstelig følelse af, at der
pludselig kan ske en eller anden forfærdelig ting, som man vil staa
aldeles hjælpeløs overfor, medens man, naar man tilbunds kjender og
forstaar sin cykle, i utallige tilfælde vil kunne klare sig, enten ved egen
hjælp eller med en liden haandsrækning, som man overalt i verden
kan skaffe sig. Heller ikke maa man være bange for seiv at rense og
smøre; vil man skaane hæriderne, kan man jo tage handsker paa; om
man ogsaa bruger fremmed hjælp, saa bør man absolut kontrollere den
og ialfald undertiden seiv udføre arbeidet.
Grunden til disse liniers fremkomst er den, at jeg ligesom har følt
angsten for cykling ligge lidt i lulten, og det har gjort mig saa ondt,
da det jo, som sagt, er min faste overbevisning, at den er utidig. Jeg
har frygtet, at denne angst skulde gribe om sig og maaske afholde
nogle fra at begynde og bringe andre til at holde op. Jeg har i al
NylÆNDE, iste april 1894. 87

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free