Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Det indre arbeide (Brudstykke af et foredrag af Grina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
lys. Det er ikke bare et tilfælde, at kvindesagen har taget solsikken,
solens blomst, til sit symbol.
For som de har siddet nedsunket i den uafladelige drøm om sin
bestemmelse, har deres fantasi ikke faaet næring. Jeg paastaar, at det
netop er fantasievnen, som er mest underkuet og forhungret hos kvin
derne. Følelsen er blevet dyrket, forstanden faar mere og mere næring,
men fantasien er stedbarnet. Nu vil den ganske vist gjøre oprør, og det
er vel, ti i underlige forvridninger og helt ned i troldbotten kan en slig
forsømt fantasievne arte sig — i hensygnen. i tom exaltation, i ondskab.
Henrik Ibsen, den forfatter, der har forstaaet at gribe noget væsens
kvindeligt som ingen anden, hans syn har seet, at evnen er der. Læg
mærke til heltinderne fra hans senere verker, de kan være gode eller
onde, lyse eller mørke, men altid øiner man vingerne eller hører man
som sus af vingeslag. Hedda Gabler, som hun flakser med de sorte
vingerne sine, — er det ikke en forkommen fantasievne? Rebekka Vest i
„Rosmersholm“, som hun kogler og fletter net, „Fruen fra Havet“ i
sin syge stirren, Hilde i sin vilde exaltation, evner overalt, som blir
ufrugtbare eller skadelige og ulykkebringende, fordi de rige dannelses
kilder, det klare aandslys, eller den dybe ømheds varme ikke har faaet
trænge ind til dem. Jeg tror paa evner hos vort lands kvinder, jeg
tror naar de blir udløst som prinsessen fra fjeldets kulde og mørke, saa
vil vi faa se en betydeligere produktion med kvindelighedens stempel.
Nu vil man kanske undre sig over, at jeg begynder med ting som
lønninger, erhverv og stemmeret*) og ender med at tale om fantasifuld
produktion. Men heri er intet modsigende. For jeg mener ingenlunde,
at fantasien bare skal skaffe sig udslag i kunst og i literatur o. lign.
Nei ogsaa i det praktiske liv, i handling udadtil. I vort fælles arbeide
f. ex. der maa ind mere liv og opfindsomhed, i erhverv mere initiativ.
Og nu i opdragergjerningen, som altid vil blive mere kvinders end
mænds; hvor trænger man ikke nye impulser og i hjemmet, ja kanske
netop i hjemmene trænges mere fantasiudfoldelse for at skabe skjønhed
og hæve huslighedens begreb. Overalt skal vi hilse evnerne, hvor de
aabenbarer sig, saa de kan bli til et frugtbart og rigere kulturliv.
Men idet disse evner bryder sig vei, vil de støde paa mange
vanskeligheder. Ti det er sandt hvad en kvinde nylig udtalte: mens
mandens originalitet dægges for — taales Hike kvindens. Den
taales ikke af mænd, men jeg er bange for den taales endnu mindre
af kvinder. Ser man, at det bryder lidt med det som man er vant til
at se som ligevægt og harmoni — strax er kritiken paafærde. Det er
ikke formløshed, som anbefales, aa nei, den har vi mer end nok af —
‘) Første afsnit af foredraget var en gjentagelse af et i 1893 holdt foredrag, hvoraf
der i et senere hefte ogsaa skal bringes et brudstykke.
Nylænde, 15de april i8g4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
