Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Vestland og Østland (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev gjort, „adskillige af os, som skønte, at dette vilde have sine van
skeligheder mildest talt vanskeligheder“, siger frk. Krog*).
Klubben er nu tre aar gammel. Af frøken Krogs tale ved dens
indvielsesfest**) vil jeg fremføre nogle ytringer;
,/Naar vi gaar mellem disse murene her i Kristiania, det er som
vi stivner af det. Og saa føler vi det selv og liker det ikke og vil
rette paa det, men det blir ikke noget af det, naar en gaar saa’n
hver for sig eller hver i sin snevre kreds.“
„Jeg har maattet tænke paa kærringen i eventyret, som havde
faaet bygget sig en stue, men skummel og kold var den. Saa vilde
hun gjerne ha lidt sol ind i den, og saa gik hun ud for at bære solen
ind iet sold Men ingen sol kom der ind.“
„Men saa fik hun det raad at slaa hui paa væggen, saa vilde
solen komme ind“.
„Dette er et sligt forsøg. Vi faar alle hjelpes til at slaa hul paa
muren, saa lys og luft kan strømme ind. Eller endnu bedre, lad
os faa revet murene ned, de kolde graa, stygge murene, som er byg
get op mellem os ikke mindst mellem os kvinder indbyrdes.11
„Skal jeg nævne nogen af dem: Skumleriets, selvgodhedens, feig
hedens, dorskhedens mure.“
Af klubbens historie, af mindet om dens festaftener, nu sidst
solblomstens fest og Ellen Key-festen, kan vi se at det har lykkedes
at faa slaat hul paa muren og at faa solskinnet ind til os.
Vor hovedstad er i stærk udvikling, og det er jo godt; men
umodenhedens alder er ikke elskværdig. Vi har en dyrt købt rett, vi
Kristiania-barn til at sige den sandheden lige i ansigtet. Det er vel
ikke farligt at sige, ti det kan vor ufærdige hovedstad umuligt ind
bilde sig, at den har naad modenhed hverken i elskværdighed eller
udvikling.
Bjørnson har kaldt den tigerstaden; det finder jeg smigrende. Jeg
synes sandelig ikke, at den har tigerens smidighed og elegance naar
den gør modstand, naar den gør angreb paa saameget af det, som
burde være os dyrebart som Norges største hæder.
Mens der arbeides paa jernveien, vil vi arbeide paa at uddanne os
i hyggelighed og elskværdighed ; saaledes at bergens-folk, naar de kom
mer i de rullende tog paa skinnerne over fjeldet, kan have noget at
glæde sig til, og ikke føle sig skuffede naar de kommer frem.
Vi maa arbeide paa at stemme dem velvilligt mod os. Vi ved at
de føler sig som et andet folk. „Vi er bergensere, vi er ikke norske“,
*) no. 24, 1892
**) 23de januar 1891
„Disse murene vil vi rive ned, og sol og varme vil vi ha ind.“
Nylænde, 15de april 1894. 105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
