Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Vort hjemmestel: Lidt om vore leiebygninger (R. B—.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For byernes, særlig hovedstadens, vedkommende vil der altid bli
adskillige vanskeligheder forbundet med at faa sig istand et rigtig
hyggeligt hjem. Flertallet af byboerne er jo henvist til at bo i store,
kaserneagtige leiebygninger, som vi alle kjender saa fortyilet vel til.
Næsten alle uden undtagelse er jo indrettet efter det samme mønster
og i regelen paa den mindst hensigtssvarende maade. De byggende,
som spekulerer i leiegaardene, gjør jo selvfølgelig en dyd af nødven
dighed, de følger naturligvis den gjængse smag hos publikum. Og
dette publikum har igjen af vane og sløvhed ladet sig lede af det en
gang givne. Uden at gjøre sig spørgsmaalet klart, hvorvidt det kunde
lade sig gjøre at faa en forandring, lader man sig byde det som er,
og gjør ikke videre krus og ophævelser. Og derved blir det gaaende
i den gamle slendrian. Men herimod er det just man skulde skride
ind. Og her skulde kvinderne baade have pligt og ret til at røre ved
og give det første ord i laget. Husmødrene skulde jo være de, der skulde
besidde den mest praktiske indsigt og erfaring. Og den skulde de be
nytte for at bedre stillingen. Men det gjælder her, som næsten altid,
med vore kvinder; de har ikke mod til at stole paa sig seiv. Det er
sørgeligt, men saa sandt.
Og dog er jeg vis paa, at de fleste husmødre, naar de forlader en
slig uheTzvemmelighed, som man forgjæves har søgt at aflokke nogle
gode sider, men tilslut opgir i fortvilelse, jeg er vis paa, at de fleste
med en vis haabløshed atter begir sig ud paa en ny vandring for at
„se paa leiligheder“. De er jo paa forhaand saa temmelig vis paa
at linde op og op igjen de samme mangler, det samme „einerlei“. Det
er vel kanske en af tusen, som er saa heldig at linde en „ønskeleilig
hed“, hvis man da ikke vil søge i det dyreste, fineste westend. Men
hvor mange har raad til det?
Det første, som ved en slig promenade støder den renslige og
praktiske kvindes øie, er da i regelen indgangene og opgangene. Hel
digvis er antallet af de store rent uhyggelige indkjørselsporte nu i af
tagende, Man har nu tildels ophørt med at lade indkjørselsportene for ved,
Uort hjemmestel.
Lidt om vore leiebygninger.
Nylænue, 15de april 1894. 109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
