- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
135

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Fra Tunis (B. M.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
hjørne, hvor der var spredt lidt halm, det var deres senge, noget hus
geraad hængte paa en væg; det var mørkt og skiddent og uhyggeligt
dernede. Folkene var meget venlige, da vi først havde givet dem nogle
soldi til tobak. De viste os alle de smykker de bar, de vakreste sølv
ringer om armer og ben, store smykker paa brystet og i ørene. Vi
vilde gjerne faa kjøbt nogle af dem, men de vilde ikke af med dem.
Af stor interesse var det at se ruinerne af en romersk by „Bursa“,
hvor de er sysselsatte med udgravninger. Vi fandt ien grav nogle
tænder, om de er ægte faar staa derhen, men vi tog dem nu med os.
Derfrå havde vi udsigt over Karthagos havn. Der laa den i al sin
pragt, som den har ligget fra oldtiden .f. Her var det altsaa alle de
blodige kampe blev udkjæmpet! Men – tankerne vilde heller frem til
nutiden og øieblikket, naturen var saa herlig, alt blev til stemning og
harmoni. Museet var desværre ikke aabent, vi maatte nøie os med at
se haven, men her var ikke Udet at se: Levninger af storartede skulptur
arbeider og reliefer fra den romerske keisertid. De er indmurede i have
muren, og en del fritstaaende arbeider af den største interesse findes
der ogsaa. Vi gik længe omkring. Det var tungt at løsrive sig, og
vi forlod det deilige sted med den vemodige følelse, man saa ofte tar
med sig fra den slags vandringer.
Paa hjemveien besaa vi en gammel araberby „Side Bou Said“,
som skal være aldeles uforandret fra gamle dage. I ethvertfald virkede
den målerisk. Vi gik ind i byens kafé for at se endel ganske mærke
lige væggedekorationer og faa os en kop kaffe, men vi var blevet for
vænte, kaffen smagte ikke i siddende stilling og i europæisk selskab;
naar man ligger udstrakt paa bastmatter sammen med arabere har den
en langt pikantere, en mere — „parfumeret“ smag.
Paa hjemreisen udfoldede rigtig lyset og farverne sig i al sin
ynde. Det italienske lys er jo herligt, men de østerlandske farver
har en egen finhed, alt er mattere og blødere, den ene nuance glider
helt over i den anden og giver en eiendommelig stemningsfuld, ufor
glemmelig skjønhed.
Med den udflugt slutter vort besøg i Tunis, og gid jeg blot har
kunnet give et Udet begreb om det mangfoldig interessante liv Sam
menlignet med det østerlandske folkeliv blegner alt andet.
Her kunde være en uendelighed at skrive om, en stadig strøm
mende kilde er her at øse af. Men beskrivelser trætter. Enhver som
kan bør reise til Tunis og se seiv. Og araberne vil man synes om.
De er saa ædle og elskværdige i sit væsen mod den fremmede, at man
maa føle sig vel iblandt dem.
Nylænde, 15de mai 1894.
B. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free