Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Sociala rörelser bland Stockholms arbeterskor (Amalia Fahlstedt) - Fra landsbygden (M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
växande förtroende och nöjeskänsla å båda sidor. Man pratar, samtalar,
håller föredrag och idkar lämpliga sköna konster. Arbeterskan är
icke sällan den föredragande. Det är att hoppas, det dessa samkväm
skola ge upphof åt snarligt samarbete mellan de lyckligare och mindre
lyckligt lottade kvinnorna för de senares höjande till en bättre ställning.
Betragter man samfundets og statens ordning som den er idag, er
det vanskeligt deraf at slutte, at menneskeslægten i virkeligheden be
staar af to slags særskilt udrustede og begavede individer mænd og
kvinder. I alle samfundsspørgsmaal de store og de smaa i stat og
kommune er det jo aldrig tale om andre end mænd, mænd. Paa dem
hviler al pligt og alt ansvar, naar det gjælder om at give love, bygge
op og værne om det fælles store hjem fædrelandet. Naar det gjæl
der ansvar og pligt i stat og kommune er kvindens plads udenfor.
Kommer da ikke virkningen og følgerne ligesaa meget ud over
kvinderne? Eller er det bare mænd, som kan gjøre fordring paa at være
skabte til fornuftig tænkende og selvstændige væsener? Er kvinden i
virkeligheden en underordnet race, skabt til at vige undaf til den plads,
manden gav hende den gang kun den fysiske overlegenhed kunde
gjøre sig gjældende? Og er i virkeligheden samfundet bedst tjent med,
at det kun er mænd, som opdrages til bevidsthed om ansvar og pligt,
naar det gjælder den fælles samfundsordning, som jo griber lige meget
ind i mænds og kvinders liv, deres eget og deres fælles børns?
Er da mand og kvinde i den grad et, at manden med god sam
vittighed tør paatage sig begges ansvar og pligt?
Tænk over om ikke mand og kvinde i sin inderste grund i mange
retninger repræsenterer hver sin del af det, som udgjør menneskeslæg
tens fælles eie. Kan det da være ret kun at lade den ene halvdel af
slægten faa sin eiendommelige begavelse gjort gjældende i samfundet?
Det er sandt, kvinderne staar tilbage i saa meget, men af hvilken
grund? De har ikke faaet udvikle sine evner og kræfter i samme grad
Magter han det tag?
Til „Nylænde“s redaktion.
Nylænde, iste jnni iBg4.
Fra landsbygden.
Amalia Fahlstedt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
