Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Annie Besants foredrag i Kjøbenhavn (ved red)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Annie Besant, en af vor tids mærkeligste mennesker,*) har nylig
gjæstet Kjøbenhavn. Vi giver her et uddrag af „Hvad vi vil“s beret
ning om hendes foredrag:
Historien om hendes livs mange erfaringer, hendes uforfærdede
kamp mod al uret var gaaet forud og havde vundet hende Kjøbenhav
nernes hjerter som en personlighed man respekterer enten man sym
patiserer med hendes anskuelser eller ei. Med stor ærbødighed reiste
den talrige forsamling sig, da hun traadte op paa talerstolen.
Hun var iført en lys, let dragt, en crémefarvet indisk silkekjole.
Udtrykket i hendes ansigt er meget sjælfuldt, i det hele er det vist
vanskeligt at finde en større aandig skjønhed end Annie Besants.*)
Naar vi gaar langt, langt tilbage til den ariske races begyndelse,
vil vi finde en vis lære om mennesket og om religionen, den saakaldte
visdomsreligion, som blev lært af begavede lærere paa det aandelige
omraade. Efterhaanden som den ariske race udbredte sig mod vest
over Kaldea og videre imod vest over Europa, førte folkene denne
læres inderste væsen med sig. Endskjønt i tidernes løb folkenes tanker
iførte sig et forskjelligt klædebon, beholdtes dog lærens egentlige grund
lag uforandret. Efterhaanden som de forskjellige religioner voxede frem,
baade de indiske og de mere vestlige, vil man se, at man kan opdage
den samme sandhed i dem alle. Senere finder vi visdomsreligionen
ligge til grund for filosofien, som hos Plato, og endnu senere gjenfinder
vi den i den nyplatoniske skole, som kaldte den teosofi. Vi finder den
ligeledes hos de aleksandrinske lærere under navn af den guddom
melige visdom. Og gaar vi længere frem i historien til middelalderen,
saa findei vi den i alkymisternes og astrologernes lære. Hos Roger
Bacon og Bruno, som blev brændt i Rom i aar 1600, træffer vi den
paany. Ligeledes hos mystikerne, som Ekhardt og Jakob Boehme, og
i videnskaben hos Paracelsus. I England træffer vi den hos Worm og
Fludd i kristeligt klædebon. Vi finder den i Frankrige og træffer den
igjen hos Swedenborg. Altid gjenfinder vi denne ene samme lære lige
fra de tidligste tider og op til vore dage hos H. P. Blavatsky.
Fremst blandt lærerne staar grundlæggerne af de forskjellige reli
gioner, og alle har de lært den samme lære. Bedst kjendt af dem er
Hun gav først en kort historisk oversigt over sit emne teosofien:
*) Se »Nylænde» ste aarg. no. 19 og yde aarg, no, 23,
Annie Besants foredrag i Kjøbenhavn.
Nylænde, 15de juni 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
