Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
arbeide. Hvad under, at forventningen og spændingen ved det som
vi havde ivente endnu øgede taknemligheden og glæden over det som
vi havde faaet.
Er saa publikum enig med forfatteren i hans stolte udsagn og har
bogen tilfredsstillet den forventning, vi havde til den?
Jeg tænker mig, at svaret vil være baade Ja og Nei - - - og saa
tilsidst Ja alligevel.
Alle er vist enige om, at Niobe er en prægtig bog, frisk, stærk og
levende; fængslende, ja morsom i-detaljerne, uagtet den dybe tra
gedie, som ligger under, fortalt med en hensynsløs, næsten stakaandet
fart, og saa alligevel med mesterens sikkerhed og støhed. Vi føres rask
rem af en øvet styrer, der i farten peger paa det væsentlige og lar os
faa puste ud paa de vigtigste udsigtspunkter. Derfor har vi, efter at
vi er naaet frem, beholdt et stærkt indtryk og et fast og levende total
billede med skarpt lys over enkelte partier, — jeg skal minde om (og
jeg kunde nævne mange flere) den angstfulde nat, hvor doktoren til
sin trofaste Bente giver sin pinte sjæl luft uden at aabenbare sorgens
og samvittighedsnagets aarsag; — scenen i spisekammeret, hvor Kjel,
gjort meddelsom af vin og overstaaet angst, røbe.r for den kloge, gjen
nemskuende mor sine forretningers og sin stillings egentlige natur —
skarpsindigere, mer gjennemført end i Kjel er vel i det hele typen
svindler ingensinde given eller formlen for den bedre udtrykt end i de
ord: „Det var som Kjels svindelfantasi grebes af en slags besiddelses
mani for alt som bare laa høiere end han virkelig kunde række “ —
Jeg skal minde om den af en fin ironi og dyb menneskekundskab
baarne samtale mellem doktoren og fru Bente — beundringsværdigt at
en egtemand har kunnet skrive den! — da doktoren har faaet den første
angst for Kjel ved efterretningen om, at en af hans „skogcompagnoner“
er gaaet fallit. — „Mærkeligt, at Du ikke ser det, Bente, siger han om
det, som fylder hendes sjæl med uro dag og nat, mens han kun aner
det stødvis, og han skjelder hende ud for hysteri og uvidenhed
men — i virkeligheden bøier han sig for hendes kløgt og fremsyn, i
den grad, at det blir aarsagen til hans fatale indgriben, gjennem den
lille, ligesom halvt tankeløst tændte fyrstikke, i skjæbnens allerede
spundne traade. — Og saa skal jeg minde om fru Bentes vandringer
paa „gulsalen“ og de forskjellige familielemmers private revideren af
postsækken, før den bringes ind. Det er altsammen saa naturligt som
om vi oplevede, ikke som om vi læste det.
Hvad er saa til hinder for, ligesom digteren seiv har anvist det,
uden prutning at tilkjende Niobe prisen blandt Lies værker?
— Lidt det, at alle personer, doktoren og fruen alene undtagne,
rent menneskelig seet er saa lidet sympathiske og saa lidet interessante
Siden er Niobe kommen og læst af alle.
Nylænde, iste juli 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
