Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— jeg ved godt, at kunstnerisk har man ikke lov at regne det med —
og at de (for ikke engang at nævne dem som næsten kun er skabloner)
igjen med undtagelse af doktoren og fruen, Kjel og tildels Endre —
som dog vel meget er en svagere kopi af Lerden — uagtet fortællin
gens stærke, ydre virkelighedspræg ligesom ikke er rigtig virkelige.
Vi har -vanskelig for at finde os tilrette, for at kjende os igjen
iblandt dem.
Med alt det, at man kan føle, at Lie har været paavirket af
røverhistorier fra Kristiania, minder Minka, der hemmelig sender bidrag
til et ultramoderne tidsskrift og bedrager sine forældre med hensyn til
opholdssted, vel saa meget om Anjuta i fru Kowalewskys Ur ryska
lifvet som om nogen ung pige fra nutidens og virkelighedens Norge, og
saa er Anjuta saa meget interessantere og naturligere! Men typen er
alligevel saa almen og den sønderrevethed i sjæl og skjæbne, som den
fremstiller, en saa stor og nærliggende fare ogsaa hos os, at vi gjerne
udfylder, lokaliserer og virkeliggjør — og tar skræk af den.
Værre er det at faa nogen virkelig person ud af Varberg eller
noget virkeligt indtryk af hans magt over Minka.
Lie har fundet, at hans bog ikke kunde blive nogen rigtig nutids
skildring, uden at han tog med saadanne företeelser som spiritisme og
hypnotisme. Han benytter leiligheden til at at sige en hel del gode og
træffende ting om spiritismen, — om „disse døde, som ikke er døde
tilgavns, bare halvt, og som bagefter kryber os om benene om nætterne
som kolde padder“ o. a. m., men hypnotismen, som han ikke nøier sig
med at lade sine personer tale om, men vil vise os i virksomhed er
neppe saa godt fremstillet, at enten troende eller vantroende vil være
fornøiet dermed. Thi denne evne til at tage en andens evne fangen
og herske over den, den ligger dog vel i en magt i personligheden,
den bestaar dog vel ikke kun i hokus - pokus, stirren og haands
paalæggelse, — alt det er dog vel kun det ydre udtryk for en indre
kraft? Var det rigtig lykkedes at fremstille den, saa maatte vel læseren
ogsaa kunne føle den, vi maatte vel saa at sige paa Minkas vegne
være lidt under Varbergs magt.
Først — hvad vist ogsaa er faldt mange andre læsere ind — den
magt, som Grandcourt har over Gwendolen i George Eliots berømte
roman „Daniel Deronda“. Her er ikke hverken „hypnotisme“, „vilje
overføring11 , „magnetisk ledning11 eller lign. nævnt med et ord, men
magten er der — som i det hele de mystiske traade og understrømme
altid findes i George Eliot — og den gjør uforklaret sin uforklarlige,
men intense virkning, begrundet og banet vei for som den er ved hans
og hendes psychologi og ved det net, som forholdene har draget
sammen om hende, Hans magt over hende føler vi, vi lystrer ham
Til sammenligning og bedre forstaaelse vil jeg nævne nogle exempler.
Nylændé, iste juli 1894. 167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
