- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
170

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170
— Før ansaaes det for selvfølgeligt, at børnene skulde hædre sine
forældre, blot fordi de var deres forældre, uden hensyn til om de var
værdige dertil.
Nu anser børnene sig berettigede til først at undersøge, om ogsaa
de mennesker, som tilfældigvis er deres forældre, fortjener deres agtelse
og hengivenhed. Ibsen har ikke gyset tilbage for at fremsætte
spørgsmaalet i al sin nøgenhed:
„Lad os ikke tage det saa almindellgt, 11 siger fru Alving til præsten
Manders, da han spørger hende om hun har glemt, at et barn skal
agte og elske sin far og mor. „Lad os heller spørge: Skal Oswald
agte og elske kammerherre Alving ?“
Gengangere er den egentlige murbrækker i vor literatur. Ibsen
har været lydhør for den omhyggelig neddyssede sandhed, at de var
løse mange af de stene, som vi ansaa for grundpiller. Gengangere
har sin store positive side. Foruden: Indret Dig saa, at Du faar
sunde børn, siger den ogsaa: Indret Dig saa, at Du kan fortjene
Dine børns agtelse og kjærlighed. Men det lar sig ikke nægte,
at skal først det etableres. at forældre kun kan faa sine børns agtelse
og kjærlighed, hvis de fortjener det, saa vil den uundgaaelige konse
kvens blive, at de faar den ikke, seiv om de fortjener den.
— Før var det saa, at børnene maatte beile til forældrenes gunst
og se at gjøre dem tillags. Nu er det ikke frit, at forældrene maa
beile til børnenes gunst og prøve at behage dem.
— Før faldt det af sig seiv, at børnene maatte tage mod irette
sættelse af forældrene og tie dertil, nu er det ikke frit, at det er foræl
drene, som tager mod irettesættelse af børnene og tier dertil — „nu er
børn hverken blinde eller stumme“, som en erfaren mor udtrykte det
— naar de da ikke nøier sig med, som fru Bente føler det saa stærkt,
hver paa sin side at tie og smile, naar moderen taler sig varm over
noget eller paa anden maade vækker deres misnøie.
— Før var det ganske vist saa, at forældrene formeget valgte,
bestemte, afgjorde for børnene, ofte uden at raadspørge hverken deres
lyst eller evne, og det havde ofte skjæbnesvangre resultater, men saa
var det dog ogsaa saa, at de under og gjennem lydigheden opsparede
sig en vilje, saa de kunde tage i med kraft og sætte den ind paa
noget helt.
Nu skal børn saa tidlig bestemme, vælge, „følge sin natur“, som
det heder, at naar den tid kommer, at de rigtig skal bruge sin vilje,
saa er der stor fare for, at den er overanstrængt, splittet, afmattet,
brugt op i smaat paa forhaand og der blir ingen handlekraft tilbage
(se Endre). Dertil kommer — hvad der laa udenfor Lies ramme at
behandle — den splittelse i den intellektuelle vilje ved de mange, side-
Nylænde, iste juli 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free