- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
172

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mange mødre, som aldrig har forladt sine børn, har fundet sin egen
historie og sin egen pine igjen i Modern.
172
„Jeg gjemmer bogen, jeg tør ikke la mine børn læse den,“ sagde
en mor, som dog tilsyneladende havde bugten og begge enderne lige
overfor sine børn, „de vilde faa altfor meget vand paa sin mølle
ved den."
„Jeg har lært meget af den bog,“ sagde en anden mor, der endog
ansaaes for en misundelsesværdig mor. „Naar nu min søn kommer
med sit sædvanlige rustede: „Du skal ikke gjøre det for min skyld,“
saa svarer jeg: „Jo, jeg gjør det for Din skyld. Det er mig en glæde
at gjøre det for Din skyld. Det faar Du finde Dig i.“
I Niohe er pinen mere indirekte og foraarsaget gjennem den sorg
og skam og skuffelse, som børnene foraarsager forældrene. Niohe er
større, spørgsmaalene der taget bredere og mere vidtrækkende. Men
det er med den som med Modern, at altfor mange torældre — og
ofte dem, som man mindst skulde tro det om — kjender sig seiv og
sine børn igjen i den. Det viser hvor digterne har seet dybt.
— Det er især den førnævnte, triste erfaring: Forældiene har tabt
sin myndighed over børnene, børnene har tabt den støtte de havde i
forældrene, som er centrum i Lies Niohe.
Dr. Baarvig og fru Bente er efter almindelige begreber gode, ja
opofrende forældre. De „nbber“ sig, „plukker dunet af sit eget bryst“
for hvert barn; sætter hele sin tilværelse og lykke ind det — „det
er saa at sige bare vort instinkt det“ — som fru Bente siger til sin
svigerdatter. De prøver at være moderne, „lydige“ forældre, lydige
mod børnene, lydige mod — og her ligger principet — mod tiden og
tidens krav, doktoren rigtignok knurrende og med udbrud at sund
sands og humoristisk rammende kritik, der blot har den feil, at den
kommer som fra en udenforstaaende og ikke som fra den, der har og
vil tage ansvaret, hun bekymret, aarvaagen, skarpsynt, bøiende sig
for hvad hun synes maa være ret og lukkende sit øie for den stemme,
der advarer. Men hun vil ikke miste børnene og hun kan ikke taale,
at de er ulykkelige. Det er som hr. Collin træffende bemærker,
„børnenes store magtmiddel mod forældrene, det at være ulykkelig".
Hun sætter sig ind i deres ønsker og deres haab uden kraft til at
værge dem mod slette indflydelser. Ingen af forældrene vover med
nogen konsekvents at give børnene den spore, som ligger i bestemte
fordringer eller den støtte, som ligger i bestemte afslag. Se deres for
hold til alle Endres volter — rigtignok værre at behandle, fordi hans
ustadighed draperer sig i samvittighedens klædebon — og til Minkas
fodtur og det slette selskab de med aabne øine sender hende i der —
fordi „tiden er anderledes“ nu!
Faderen er blind for den ene søn, moderen for den anden (for-
Nylænde, iste juli 189F

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free