- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
175

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Jonas Lies Niobe. Foredrag af fru Mathilde Schjøtt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I virkeligheden vilde vel en mor neppe gjøre det, medmindre hun
gik fra forstanden og det maatte vi jo da først faa se. Men kunsten
har jo ogsaa sin virkelighed og efter den er det naturligt, fordi den
følger de inderste konsekventser. Desuden: vi har alle et vist punkt, ud
over hvilket vi ikke kan drives, og fru Bente synes at være bragt did ved
Minka. Hun var kommet paa randen af sig seiv og styrtede udover.
— Men Jonas Lie ender ikke blot i rædsel og udveisløshed. Digterens
forslag til løsning af problemet synes han at have udtalt i, hvad fru
fru Bente siger til Schulteiss. „De har,“ siger hun til ham, „givet
børnene en undervisning med aand Men det er som ønsker og for
dringer til livet under al den aandstilegnelse og de store udsigter over
tidens muligheder, saa let fløi sig vilde. Se bare Endre - - - Arnt og
Massi derimod har jeg søgt at holde tæt til virkeligheden — været
fortrolig med dem — ikke unddraget dem vore daglige møier og
vanskeligheder i hjemmet, det som man kalder for sorger, som børnene
skal holdes fri for, som det heder - - - de ved helt vel hvad der er i
veien baade med brødrene og søstrene - -
I denne løsning ligger maaske gjemt et nyt problem, som nok
kunde være Lies geni værdigt.
Naar det ikke gjøres med stor takt — og grændsen her er let at
overskride — vil det at blive taget op i de voxnes fortrolighed sige
det samme som allerede som barn at være med at bære en voxens byrder
uden en voxens udvikling og erfaring. Mange har styrke dertil og
styrkes derved, andre ikke, og de maa betale det noksaa dyrt — de
maa ofte betale det med livsglæden og livsmodet, eller vil de endelig,
endelig holde paa den alligevel, saa er det gjennem en reageren mod
livets sorger, og de, hvis bløde hjerte og villige medfølelse er bleven
lagt saa stærkt i beslag i barndommen, kan ofte senere sørgeligt for
bause ved kulde og haardhed og ved at ville skyve fra sig det sørgelige.
Det fine, bløde barnesind har ved fortidlig berøring med de livets barske
vinde, som blæser paa de voxne, faaet sine hjerteblade frostbidte og
sammenskrumpne.
Lie synes ikke at lægge ansvaret for forældrenes ulykker eller
børnenes gaaen tilgrunde paa noget individ eller individer, men paa
forhold. „Tiden er vanskelig". „Virkeligheden er trang, klemt af
svær konkurrence, stængt for alle svage og uenergiske" og „Her synes
at være saa meget fremtid i luften, at en ungdom som voxer op med
hodet bare i skyerne maa forstyrres". Vanskelighederne staar for ham
som saa store, at det ser ud som han mener, at de første af den nye
slægt maa gaa tilgrunde, dø i ørkenen, at det først er de næste, som
kan haabe at naa frem. Af sex børn, vi gjør bekjendtskab med i
Er det naturligt, at fru Bente gjør det hun gjør?
Nylænde, iste juli 1894. 175

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1894/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free