Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Om kvindestemmeret i Amerika (af et privatbrev)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivaar fik istand en „anti“ stemmeretpetistion og sendte den rundt til
underskrift med en iver, der var en bedre sag værdig. Denne mod
petition var altsaa ogsaa henvendt til komitéen i Albany og gik ud
paa, at ordet male endelig maatte faa blive staaende. Medens kvinde
stemmerettens venner bad om, at man maatte indrømme kvinderne
retten til at stemme, hvis de seiv ønskede det — det er jo ikke me
ningen at ville tvinge kvinder mere end mænd til at stemme, dersom
de helst ønsker at holde sig borte fra politik eller andre offentlige
interesser — mens Mrs. Blake, Mrs. Stanton, Miss Anthony og mange
andre bad om frihed, bad modpetitionens damer om tvang — seiv
vilde de ikke stemme, og derfor maatte heller ikke andre kvinder faa
lov. Alle de gamle argumenter om „kvindens kald“, „politikens for
dærvelige indflydelse paa hjemmene“ o. s. v., o. s. v. blev naturligvis
ført i marken. Og dette gjorde forstandige, formuende, dannede og
menneskekjærlige kvinder i aaret 1894, i det frie Amerika, i staten New
York, hvor der nu i mere end femti aar har været agiteret for kvinde
sagen og især for kvindelig stemmeret.
Hvem skrev under denne modpetition? Mange, som allerede havde
skrevet under den første, den for kvindelig stemmeret! Og de, som
skammede sig ved at skrive under begge petititioner, beklagede ofte
noksaa høilydt, at de havde faaet stemmeretspetitionen først — de
forstod nu, at det vilde have været finere at skrive under paa den
anden.
Er vi kvinder nu rigtige mennesker, synes De? Tror De, at nogen
mand, han være saa ussel han være vil, med vidende og villie og vel
beraad hu havde faaet istand et andragende til en lovgivende forsamling
om at beskyttes mod retten til at afgive stemme i sit lands anlig
gender?
Nu har komiteen i Albany begge petitioner liggende paa sit bord
— blandt mange andre sager. Og, som sagt, om nogle maaneder
faar vi vide resultatet af de gode mænds overlægninger. Og saa faar
vi se, hvorledes det gaar ved den store folkeafstemning. Der drives
tor øieblikket en kraftig agitation mellem arbeiderne, baade mandlige
og kvindelige, til gunst for kvindestemmeret, men modstanderne er
ogsaa virksomme, og kanske har de mest indflydelse. — — —
New York, juli 1894.
Nylænde, 15de uli 1894. 186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
