Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Endnu lidt om den 23de januar 1893
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var en beroligelse for mig, at De saa venligt har optaget min
lille takadresse i „Aftenposten". At De havde noget at indvende mod
sammenligningen med de omtalte udenlandske berømtheder, derpaa var
jeg forberedt.
Men jeg har nu engang mine egne tanker derom. Jeg tror, at
den festlige demonstration, De saa uopfordret indledede, og paa en saa
glimrende maade satte i værk, har for os faaet en mer omfattende,
mer indgribende virkning, end om De havde skrevet II bind Stuart
Mill og I Legouvé til. En nation som vor maa oplives, sættes i
godt humør, skal den belæres om noget. Og en saadan begivenhed,
som hin festaften i 93, „da en af vor hovedstads anseete mænd“ uden
modstand, uden protest forstod at samle alt, hvad der af mænd og
kvinder repræsenterede kultur og dannelse, for i toner og tale at aner
kjende den omtalte sag (personlig stiller jeg mig ganske udenfor det
ved De) denne af alle sager mest omstridte — i toner og taler, der
har strakt sin virkning vækkende, samlende over det hele land, bøiet
modstand og bragt tvivl til at give kjøb, — jo hr. Dietrichson, en saa
dan iscenesættelse af sagen udretter mere i nogle faa timer, end naar
folk havde siddet og surmult i aarevis over et filosofisk værk, lad det
være nok saa berømt.
Og nu Stuart Mill! Har hans værk udrettet store ting, dets op
gave værdigt? ... I England vist. Men i Frankrig tror jeg omvendt.
Den smule opstand det har vakt, har kun ægget modstanden. Fra den
første dag denne har sporet noget som en bevægelse, der sigtede til
at afryste det slavemærke, som barbariske love har paatrykt dets
kvinder, har modstanden reist sig mer og mer brutal. Man erindre
blot, hvordan den franske literatur i de senere aartier behandler kvin
den. Jeg spurgte, under mit sidste besøg i Paris, en fransk dame, om
slige afskyelige, for vor tid uværdige love (code Napoleon) ikke nu
skulde ophæves, men hun svarte klagende, dertil var ingen udsigt.
Nei, Hr. Dietrichson, jeg bliver ved mit. De har for vort land ud
rettet mere end samtlige hine verdensberømte forfattere tilsammen.
Herregud, vi har jo ogsaa havt god tid til at studere Stuart M. over
sat af en berømt dansk forfatter, der i forrige maihefte af „Tilskueren“
er naaet til en hyldning af — Strindberg.
Med venligst hilsen til Deres hustru — endnu engang en varm
tak fra Deres meget förbundne
Hr. professor Dietrichson!
Kjøbenhavn, 3die juni 1894. Camilla Collett.
Nylænde, 15de juli 1894. 193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
