Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - En læges udtalelse om kvindernes sygdomme (O. L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
staaende eller gaaende. Seiv om der ingen kunde er i butiken, er det
strængt forbudt at sætte sig ned et øieblik. For kvinders vedkommende
er dette enten et tankeløst eller et grusomt paabud. Der er mere end
en kvinde, der har paadraget sig lidelsesfulde sygdomme ved den ting.
Og hvad er der i grunden vundet derved? Mon nogen butik skulde
faa færre kunder af, at butikfolkene fik lov at hvile de stunder, der
var faa folk i butiken? Paa ingen maade. — I Amerika er man ogsaa
heri, som i saa meget andet, fornuftigere end vi. I Chicago skal det
saaledes ved lov være bestemt, at i alle butiker, hvor der er kvindelige
betjente, skal der anbringes siddepladse, forat hun kan sætte sig, naar
hun ikke er optaget.*) Amerikanerne synes vel, de staar sig bedre
paa, at kvinderne holder sig friske, end at de hensygner.
Den engelske læge gaar derpaa over til at omtale, den største
prøvelse ien kvindes liv, hendes første nedkomst. „Men“, siger han,
„ siden Simpsons store opdagelse med hensyn til brugen af kloroform,
behøver ingen kvinde at føle fødselssmerterne. Brugen af kloroform
under en fødsel er absolut farefri, idet man ikke kjender noget exempel
paa, at den anvendt i saadanne tilfælde har medført døden ....
Man har fremført nogle høist mærkelige indvendinger mod brugen
af kloroform for at lindre fødselssmerterne — at smerterne gjør kvinden
godt, at det er umoralsk at gribe ind i forsynets styrelse og lignende
snak. Jeg raader Dem til ikke at laane øre til den slags tale. Smerter
er ikke gode for nogen, og hvis de er paalagt os som en forbandelse,
saa har det samme forsyn sendt os kloroformen som et middel der
imod. Der er ikke den fjerneste grund til, at kvinderne skulde udsættes
for fødselssmerterne, og de burde forlange at blive forskaanede for dem.“
I dette punkt kan jeg ikke andet end være dybt uenig med dr.
Lawson Tait. Ikke fordi det skulde være „umoralsk" eller fordi „smer
terne gjør godt“, men af andre grunde. Jeg tror saa gjerne, at kloro
formen ikke i et eneste tilfælde har medført døden for en fødende
kvinde, men jeg tror — og dette forekommer mig at have en meget
stor betydning — at kloroformen er en hindring for, at fødselen kan
foregaa paa nahirlig maade. Jeg kjender kun fire kvinder, der har
ønsket og faat kloroform ved sit barns fødsel, men paa alle disse fire
gik fødselen saa frægt, at mekaniske midler maatte anvendes. Synes
det ikke en ganske rimelig ting, at livsfunktionerne ikke kan foregaa
saa kraftigt og normalt paa et menneske, der henligger uden bevidst
hed, uden vilje vg følelse, som hos en, der er i fuld livskraft, og hvis
blod pulserer raskt gjennem aarerne? —- I denne tid, da lægerne dog
skriver saa meget om, hvilken forbausende magt en kraftig vilje eller
et levende ønske har paa et menneskes fysiske liv, undrer det mig, at
nogen kan finde det uden betydning, om den kvinde der skal føde et
’) I Paris blev samme reform gjennemført for et par aar siden, idetmindste i enkelte
af de større forretninger. Red.
Nylænde, 15de august 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
