- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
211

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Brev (Olafia Jóhannsdottir)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211
Gaderne her i Thorshavn er nu saa rent mærkværdige, det er
egentlig slet ikke gader. Op ad bakke og ned ad bakke fra det ene
hus til det andet efter nogle smale, knudrede stræder og over store,
glatte klipper. Paa sine steder er der hoie stentrapper med skjæve trin,
der fører op til husene.
Næsten alle husene er af træ med græstage. De høiere embeds
mænds boliger har regjeringen ladet opføre. Amtmandshuset er hel
stoltelig at se til. Det er bygget af sten med brede vinduer, taarne og
spir. Der blev sendt herop en dansk bygmester med 5 svende, men
han var nok ikke tilstrækkelig kjendt med færøiske forhold, ti faa aar
senere maatte endnu en mester til, for at lægge taget om og flikke paa
det hele, men han blev ogsaa slaaet til ridder af dannebrog for sine
bedrifter. Huset skal have kostet sine 80,000 kr.
Husene her ser i almindelighed smaa og uanselige ud udenfra,
men naar man kommer ind — hvor de da er hyggelige Gulvene og
alt hvad der er af umalet træ skinnende hvidt, ingensteds et støvgran
at se, vinduerne fulde af blomster, der kappes med hinanden i friskhed
og farvepragt, Seiv de fattigste hjem, jeg har været i her, er prægede
af orden og renslighed.
Förleden dag var jeg hos fru Nolsøe, enke efter fysikus Nolsøe.
Pigen bad os gaa ind i „salen“; ja den var nu ikke saa stor, men ær
værdig var den, med møbler i rokokostil. Paa den ene væg hang
et udmærket kobberstik af Napoleon, paa den anden et maleri af hendes
fader, amtmand Løbner, i uniform. Det gamle ibenholts-taffelur vilde
have vakt en antikvars begjærlighed.
Og saa den gamle dame seiv, hvor var hun dog* ærværdig med
det fine, silkebroderede sjal og kniplingskappen. Der var som en duft
af tørrede violer over det hele.
Sidste søndag aften, som vi allerbedst gaar og spadserer, jeg, min
værtinde og hendes svigerinde toner der os imøde saadan en kraftig
utæmmet sang: „Nu danser de den færøiske dans“, sagde min vært
inde. „Den maa jeg se“, udbrød jeg, og saa fløi jeg afsted. „De be
høver saamæn ikke at løbe,“ sagde de og lo af min iver, „naar de
først begynder, holder de paa langt ud paa natten. “
Dansen stod paa et af værtshusene. Jeg tror der var et par hun
drede karle og piger, der dansede. De holder hinanden i haanden og
saa bugter hele kjæden sig som en slange mellem hinanden. Til dan
sen synges de ældgamle kvad, der paa den maade er blevne bevarede
i hundreder af aar. Efter kvadets emne skal dansen gaa livlig eller
tungt. En af pigerne rakte mig haanden, at jeg skulde være med. Jeg
dansede med; tænkte slet ikke paa, om trinene var rigtige, men følte
mig helt underlig tilmode ved at lytte til den ensformjg, sørgmodige
melodi folket har sat til de gamle kvad om færøingernes underkastelse
Nylænde, 15de august 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free