- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
213

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Brev (Olafia Jóhannsdottir)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213
de færøinger der reiser ned for at studere gaar en hel ’del tilgrunde i
Kjobenhavns forlystelser, og de der naar examen bliver for det meste
embedsmænd nede i Danmark.
En dag var jeg i „Kirkebø“, det er den største kongsgaard her
paa Færøerne. Der er der mange mærkelige minder før og fra re
formationstiden. Den unge bonde Johannes Paterson, en ualminde
lig fædrelandssindet, begavet og driftig mand, viste mig rundt i de
gamle huse.
Under gulvet et sted er der et dybt, helt mørkt hui, det skal have
været et fangehul. Saa er der et stort gammelt rum, som man mener
har været læresal dengang bisperne holdt skole der. Og saa den væl
dige røgstue af svære bjælker, som sagnet fortæller kom drivende fra
Norge for 800 aartilbage. Kirken, der er gammel, er nylig bleve nrestaureret.
Før havde alle stolerne havt udskaarne rygstød, men alt, hvad der
fandtes af gammelt arbeide og lod sig flytte, er bragt ned til det old
nordiske museum i Kjøbenhavn.
Lidt fra kirken staar der en kolossal stentomt, i de katolske bi
spers tid skulde der opføres en kirke, men senere vilde en del af folket
ikke betale den paabudte skat til kirkens opførelse, og den kom aldrig
længere end til væggene. Efter færøiske forhold er den storartet an
lagt. Høit oppe i væggen gror der røde blomster, der kaldes „kirkebø
blomster“. Jeg stod og beundrede dem; kunde jeg bare række derop,
men Paterson smed skoene og klatrede op ad den lodrette væg. Jeg
stod aandeløs og stirrede paa ham, til han var nede igjen. „De klatrer
som en alpeskytte,“ sagde jeg, „Vi færøinger bliver vante til at klatre
fra barnsben af, svarede han, ,.men sommetider gaar det dog galt.“
Saa fortalte han mig om lo mænd, der var styrtede ned fra et fugle
bjærg og havde slaaet sig ihjel.
Jeg spurgte ham, om der var mange færøinger saa frisindede og
fremmelige som han; ja det vidste han nu ikke, hans frisind var fa
milietradition. Oldefaderen Poul Nolsøe havde været med i den ameri
kanske frihedskrig, og det var ham, der havde bragt frihedsideerne
hjem. Han havde kjæmpet mod al uret og undertrykkelse alle sine
dage, og efterkommerne havde taget arven op, altid staaet i opposition.
Han viste mig bcdstefaderens sværd.
Nu har Paterson, der har lært landbrug i Norge, faaet Kirkebø til
mønstergaard og 1500 kr. i understøttelse i 6 aar for at drive den.
Hans kone, der er islænderinde, har ogsaa været i Norge for at lære
meieri og husholdning.
Om aftenen fulgte de mig opover markerne, der op, hvor fjeldet
begynder. Da jeg var kommen lidt høiere op, satte jeg mig og saa
ned over markerne, der laa grønne og frodige, skjønt fulde af store,
jordfäste sten faldne ned i aarhundredernes løb, saa de to unge livsfriske
Nylænde, 15de august 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free