Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Erhvervspørgsmaalet, brudstykke af et foredrag (af Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
ness“*). Der fortælles om en ildebrand, som opkommer i klædeskamret
i et gammelt hus og lægger det øde. Og den branden har skjæbne
svangre følger for den kvinde, som bor der inde, hun maa med sine
smaabarn ud i kulden og natten, hun blir syg og ødelagt og med
hende hendes specielle evner og begavelse. Hvad forfatteren har ment
med delte ved jeg ikke. Men for mig staar den branden som et
godt billede paa den herjing storindustrien har gjort blandt kvinderne,
idet den har revet dem arbeidet ud af hænderne og kastet dem ufor
beredt ud i kampen.
Nu mener jeg ikke det i og for sig er noget sørgeligt i, at det
gamle hus ligger i miner, for altfor usundt og lummert var det der
inde, og skrøbeligt var det ogsaa — — ligesaalidt som jeg mener det
i og for sig er sørgeligt, at der opfindes arbeidssparende maskiner, i
og for sig er dette høist glædeligt. Men jeg mener, at den ensidighed
og hurtighed og pludselighed, hvormed denne økonomiske forandring
er skeet i forhold til al anden udvikling, den har ikke gavnet kvin
derne. Det havde været bedre for dem, om de i forveien havde naaet
en høiere grad af dannelse, en større personlig selvstændighed og frihed,
mere myndighed i hjem og samfund.
Bygmester Solness gaar og har skranten samvittighed fordi han
har slaaet sig op paa den branden, hans hustru har lidt saa stor skade
ved, og skal han være billede paa det ensidig mandlige geni, saa kan
han gjerne ha lidt ond samvittighed, for det er vist det vi skylder
den industrielle og økonomiske udvikling vi er kommen ind i. Man
taler saa meget om de økonomiske loves jernhaardhed. Jeg tror der
er moralske love, som ligger dybere, og havde vi bare mere indsigt
i dem, —jeg kunde fristes til at sige mere kvindeligt geni iblandt os, saa
kanske vi vilde opdage der er noget iveien paa bunden, noget for
skjøvet og forurettet, og at de ydre forviklinger mest er ytringer af
dette.
Nu, det vilde føre for vidt at gaa nærmere ind paa dette, heller
ikke venter jeg, at man skal være saa enig med mig i disse betragt
ninger. Men hvad alle maa være enige i er dette : For det første at
en mængde kvinder er nødt til at finde arbeide udenfor sine hjem, for
det andet, at de er langt mindre forberedt og uddannet til dette arbeide
end mænd, for det tredie, at de oftest betales mindre, seiv om de ud
fører det samme arbeide med ligestor dygtighed. Følgen af dette er
at kvinderne i det store taget er saa langt tattigere end mænd, og at
de er udsat for alt det onde, som følger med at være de fattigste og
de mindst beskyttede. — —
*) „Bygmester Solness“ var paa den tid foredraget holdtes stærkt oppe i diskussionen.
Nylænde, iste septbr. 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
