- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
219

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Erhvervspørgsmaalet, brudstykke af et foredrag (af Gina Krog)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad skal vi saa gjøre for at faa kvindernes stedbarnslod ophæ
vet? Baade hjem og samfund, baade forældre og statsmyndigheder
maa paavirkes med alle de midler vi har.
Som vi saa har de økonomiske forhold forandret sig, og enten vi
nu liker det eller ei, saa kommer kvinderne ligesaavel som mændene
til at maatte arbeide for sit brød. Men det er dette saa altfor mange
forældre lukker oinene for, de ser ikke tydelig nok de forandrede for
holde, og de udruster ikke sine døtre nok for det virkelige liv. Jeg
siger de ser det ikke, for saa de det og handier som mange af dem gjør
maatte det kaldes samvittighedsløshed. Det er naturligvis ofte ondt for for
ældre at laa sine børn frem, men der skulde derfor ikke deles saa uligt.
Endnu er det jo i regelen saa, at sønnerne de skal der først og fremst
sørges for, saa meget som muligt, saa de kan bli rigtig dygtige,
men døtrene, aa ja, de faar nok ogsaa lære lidt, saa de kan tjene lidt,
og saa faar man se tiden an, om de blir gifte eller ei, og blir de gifte,
saa er de forsørgede, saa behøver de ikke ha lært at arbeide, og blir
de ikke gifte aa ja, saa blir det vel en raad at kare sig frem med
den opdragelse og den uddannelse de har. Men dette bærer galt afsted,
det gjør kvinderne saa altfor ofte uduelige og til fattigfolk, og det nedvær
diger tilmed ægteskabet. Det er i sin bund naturligvis en umoralsk
opfatning dette, at ægteskabet skal være en forsørgelsesanstalt, og en
mængde kkinder er gaaet fallit paa den forsørgelsen.
Derfor maa der ofres ligesaameget paa at faa døtrene frem som
sønnerne. Forældre seiv skulde forsørge dem, opdrage dem, saa de
for alvor kan forsørge sig seiv, ikke gaa og vente paa, at en mand
skal komme og gjøre det. Gifter de sig saa, saa er ingenting heldigere
for de ægteskaber, som stiftes, end at hustruen hat lært sig til at ar
beide kraftig og alvorlig, hvilket fag det saa er i, det vil komme hjem
met, og det vil komme børnene tilgode, naar hun flytter sin opøvede
arbeidsevne over did.
Men saa maa ogsaa myndighederne paavirkes, saa kvinderne faar
adgang til alle opdragelsesanstalter: tekniske skoler, haandværksskoler,
handelsskoler o. s. v, og alle erhverv maa aabnes for kvinden. Man
faar ikke lade sig skræmme af, at det og det arbeide er for anstren
gende for kvinder. Det er nok ofte saa, at saalænge et arbeide er
daarlig betalt, synes alle, at • kvinder kan taale det, men stiger lønnen,
da synes de, det er for anstrengende. Der er fabrikarbeide, som rent
ødelægger helbreden, men det har man ikke skrupler ved at overlade
ganske unge piger. Tingen er, at det mest anstrengende er at arbeide
med elendig løn, saa man sultefødes, faar man bedre løn og vilkaar,
saa stiger kræfterne overordentlig. Og saa maa man heller ikke lade
sig skræmme af, at det og det arbeide skulde være ukvindeligt eller
naturstridigt at befatte sig med. De, som siger saadant, røber i
Nylænde iste septbr. 1894. 219

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free