- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
221

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Et lidet forslag til „Nylændes“ redaktør (Margrette Vullum)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Kvindeforeningerne“ rundt i landet er som bekjendt dannet for ved
haandarbeide at skaffe penge til missionen. De staar altsaa „Nylænde“
meget fjernt, og de er paa flere steder besynderlige misfostre. Ottest
sendes der penge til disse fjerne formaal fra fattige egne, hvor baade
pengene og det hjælpsomme sindelag saa inderligt kunde trænges. Ofte
er resultatet af arbeidet og de bazarer, hvorved det sælges, saa ringe,
at hvis parterne gav, hvad der ved sammenkomsterne bruges til kaffe
og fin opdækning vilde det blive mer. Alligevel har de sin store in
teresse; ti disse foreninger er blandt kvinder paa landet, et af de første
tegn til kvinders deltagelse i noget, der gaar ud over det daglige livs
smaa-stel, og da fru Kielland (almindelig bedstemoder Kielland kaldet)
begyndte med dem i Lyngør vakte det rent opsigt. Og der er, synes
jeg, tegn der tyder paa, at der maaske kunde udvikles noget af dem.
De tyder paa en stor trang til noget ålment; til at have noget at være
sammen om og til en afbrydelse i dagenes ensformighed.
Mit lille forslag er, at „Nylænde“ skal lade trykke et større oplag
af en 2—3 eller 3—4 af sine hefter og sende rundt til, saavidt muligt,
alle større „kvindeforeninger“ i landet. „Nylænde“ er jo hverken ugude
ligt eller „slemt“ paa anden maade, saa det skulde undre mig, om der
ikke var mange steder, hvor en saadan förenings medlemmer, naar de
først havde faaet anledning til at læse det nogle gange — vilde slaa
sig sammen om at holde det, og om det ikke kunde blive almindeligt,
at de, naar kaffen er drukket og den mere verdslige del begynder,
læste det høit og diskuterede. Gad vide, om ikke ogsaa nogle af disse
kvinder vilde holde det personligt og maaske i al stilhed agitere for
det og give gode bidrag, for de sidder inde med megen kundskab
paa „Nylændes“ omraader. Jeg har ofte i mit stille sind undredes.
Det er jo almindeligt at bebreide kvindesagskvinderne deres altfor
skarpe kritik af forholdene. Men man skulde bare vide, hvilke under
lige ting, man vilde faa høre, om de gav sig til at tale høit mange af
disse ældre kvinder paa landet; der Udet har drømt om en „kvindesag“
og vistnok har været meget tilbageholdne — maaske endog forarget
sig over den offentlige optræden! Hvad de kan sige inden sine
egne vægge og under fire øine! Det er ofte en jevn strøm af smaa
bitre bemærkninger, der ligefrem virker uhyggeligt; og alle disse bitre
bemærkninger kan gjælde de elskværdigste og mindst anende mænd, i
den grad er deres aarsag, saa at sige institutionsmæssig.
Det er stadig samme klage: — over det fortærende ved deres ar
beide — dette evig det samme op igjen uden resultat — dette tilsyne-
Et lidet forslag til „Nylændes“ redaktør.
Nylænde, iste septbr. 1894. 221

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free