Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Et lidet forslag til „Nylændes“ redaktør (Margrette Vullum)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
ladende forsvindenue arbeide, der ikke efterlader noget bestemt — ja
knap mærkes uden naar noget mangler og som derfor af mændene
sees paa, som var det ingenting.
Jeg tror i almindelighed er forholdet bedst, hvor kaarene er saa
smaa, at kvinderne deltager i jordarbeidet; der gjør de samme arbeide
og der har det synligt resultat. Jeg kjender egne, hvor det svar er
almindeligt; naar man spørger, hvordan en gaard er, hvordan en mand
staar sig: jo han har en bra kone, i den grad ansees hun for at være
afgjørende. Men paa de lidt større gaarde, netop der er det, arbeidet
er paa en maade værst. Der kommer gaardmandskonen og hendes
hjælp, om hun har hjælp, ikke videre end til at lave maden og gjøre
rent efter madlavningen og rent efter mandfolkene, der trætte og sve
dende kommer traskende — trækkende med sig al verdens snavs; og
saadan den hele dag fra sol staar op og til efter sol gaar ned.
Efter hvad jeg har seet, forstaar jeg saa godt, at de trætte mænd
synes arbeidet inde maa være ingenting, og at kvinderne synes deres
er værre end alt. Jeg hører jo ikke til de sagkyndige, men efter person
ligt syn og gjennem samtale, tror jeg at megen plage ligger i gammelt
stel; f. eks. — de utrolig mange maaltider, der har sin grund i for
kraftløs kost, gammel vane, og den hensynsløshed, at snart en, snart
en anden kommer drivende; — arbeidsordningen, hvorefter mændene
om sommeren har voldsomt arbeide, om vinteren meget mindre end
kvinderne, fordi der fra arilds tid er visse arbeider, der skal gjøres af
mænd, visse af kvinder; — den seige utilbøielighed til ved smaa for
andringer at gjøre arbeidet mere praktisk ogletvint; — kvindernes ube
kjendtskab til den tarveligste smule fysiologi, saa de ofte ødelægger sig
ved absolut at ville bære overhændige byrder heller end at dele dem osv.
At faa gjort forandringer i saadant er vistnok af det aller vanske
ligste, men ogsaa af det, som mest kan trænges, og de der bedst,
eller maaske ene kunde gjøre noget, er de dygtigste bondekoner. Kunde
„Nylænde“ ved det foreslaaede faa nogle flere af dem til læsere vilde
det være godt, og bedst om det kunde faa en enkelt til medarbeider.
Hvad omkostningerne ved dette forslag angaar (store er de jo ikke)
synes jeg „Nylænde“ maatte kunde finde et par mennesker at ilægge
den lille skat (seiv er jeg naturligvis villig) og jeg gad vide om der
ikke efterhaanden vilde indkomme saa mange abonnenter, at udlægget
dækkedes. 1 hvert fald var der mulighed for at „Nylænde“ fik ind
gang, hvor det ellers ikke var tale om det. Hvad adresserne angaar,
har sikkert hver større bygd en eller flere, saa man med en postaab
neri-katalog og ved lidt konference med bladenes expeditioner bare kan
udvælge de bedste bygder og sende under adresse N, N.s kvindeforening.
Nylænde, iste septbr. 1894.
Deres
Margrete Vulhim,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
