- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
227

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Vort hjemmestel: Mors hænder (H. L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kan nogen tænke sig en stemningsfuldere titel? Bare disse to
ordene ruller op for os billede efter billede; vi tænker alle paa vor egen
mor og kysser i tankerne de gamle trofaste flittige hænder. Men jo
mere vi faenker paa dem, desto mere rørt blir vi, og tilslut blander der
sig ind i vor rørelse noget, som ligner samvittighedsnag, for „mors
hænder“ skulde ikke være fuldt saa rørende.
Ide allerfleste hjem — der gives naturligvis undtagelser -— er det
altfor meget for mors hænder. Ofte. meget ofte ser det ud, som om
børn og ungæ mennesker er bare egoisme, og som om det var nødven
digt først seiv at bli far og mor, før man faar øiet op for det.
Men forfølger vi tanken videre, saa maa vi indrømme, at forældrene,
og da især vi mødre, seiv bærer skylden for dette. I vor overstrøm
mende kjærlighed og i vor trang til at gjøre livet lyst og let for vore
barn opdrager vi dem til at blive egoister. Og hvor frivilligt vi giver
og ofrer draabe for draabe af os seiv, den stund kan nok komme da
vi i bitterhed vender os bort fra vore egne børn og siger: nei slig
mente jeg det dog ikke! Naar det kommer til stykket er kanske denne
vor evne til at opofre os for vore egne børn ikke saa meget at beundre,
for vi gjør det jo af instinkt. Instinktsmæssig rydder vi hver sten fra
deres vei; det er at følge vort eget hjertes lyst, mens det vilde koste
selvovervindelse at lære dem at gjøre det seiv.
Men lad os ikke tale i billeder, lad os hente frem nogen daglig
dagse ting. Hvorfor f. eks. lægge alt muligt, som de bruger, lige frem
for næsen for dem? Hvorfor ikke lære dem til seiv at tænke paa, hvad
de behøver og seiv at finde det frem? Og naturligvis baade glitter
og piger. Der er intet iveien for at gutter besudler sine mandige hæn
der med at aabne et linnedskab, finde frem sit undertøi, undersøge om
det er helt, og er der saa intet andet, end en knap som mangler, saa
burde de seiv kunne sy den i.
Er det ikke for galt kanske, at der i hele den vide verden knapt
findes 10 mænd, som kan sy i en knap? Skrædderne undtaget altsaa,
for de syr knapper saa solid i, at neppe nogen kvindehaand formaar
at faa dem ud! Men der kan vi altsaa se, hvor skikket mændene or
ogsaa til at sy.
„Der gives ikke det fag, hvori kvinderne staar over mændene;
seiv i kogekunsten og i skrædderkunsten — kvindernes egentlige fag —
er vi dem overlegne, naar vi seiv vil,“ sagde en ung mand til mig i
Uorf hjemmsstel.
Nylænde, 15de august 1894.
„Mors hænder“.
227

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free