- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
232

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - En fodtur (H. L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af og til maa vi bort i døren, hvor bare den nedre halvdel er lukket,
og se ud. Og ude paa tunet myldrer det af dyr; 150 gjeder anbringer
sig målerisk mellem bjerkestammerne, mens en hel del unge okser
seger at roe sig lil natten ude. Ind i fjøset faar de saa vist ikke
komme; der raader budeien Anne ikke Ane og modtar hver
okse, som gjør forsøg paa at komme ind til sine retmæssige hustruer
med et rasende: „Vil du gaa, styggen! Schwinhound! Nouthound!“
Og gjætergutten assisterer velvillig med et velrettet spark baade her
og der. „Hvorfor spænder du dem slig da?“ spurgte jeg, idet jeg for
en gangs skyld fandt mig beføiet til at optræde som mandsforsvarer.
„Jo slige odyr ska me rigtig spænde“, svarte han med sin velklingende
Gudbrandsdals-dialekt. Og saa kommer gjedemelkingen, der besørges
af Ainne ikke Ane og heller ikke Anne, men Ainne, tre yderst fine
distinktioner, som jeg ber Dem lægge vel mærke til og gjætergutten
i fællesskab. De slænger sig nonchalante skrævs over gjeden og haler
og drar et par sekunder, saa er det gjort! To fingerbøl melk af hver
af de 150 gjeder udgjør dog tre mysoster pr. dag.
„Hvordan laver man mysost?" spør vor advokat. Jeg til at for
klare. „Men farven da, den røde farve, hvor kommer den fra?“ „Melk
faar den farven, naar den koges længe. Har du ikke set, at godt kogt
risengryns melkevelling er lidt rød?“ „Jovist.“ „Ja, da skjønner du,
bare et stadium videre.“
„Altsaa,“ siger vor søde lille advokat, „hvis vi kogle risengryns
vellingen tilstrækkelig længe, saa vilde vi resikere at faa en mysost?
en vittighed, som paaskjønnedes af os alle. Ane, Anne og Ainne heri
indbefattet.
Til vore fornøielser paa sæteren hørte at øve os i den rigtige ud
tale af de tre forskjellige Anner, noget vi da ogsaa tilslut lærte. Ane
og Ainne gik med paa spøken, men Anne var lidt spids og fornærmet,
trodde vi, for dette evindelige Anne-snakket.
Til en sæter at være var der storartet sengeplads, og vi blev
meget pent fordelt i tre forskjellige rum. Men sengene var dog af for
skjellig godhed, saa herrerne fandt sig beføiet til at trække lod. Det
daarligste faldt paa advokaten, som forresten meget blid fandt sig i sin
skjæbne; men hele natten silregned det, og om morgenen var det forbi
med hans smil. Det havde regnet i sengen hans hele natten og han
var sint som en tyrk! Ikke havde han sovet, sa han, og desuden
havde skjorten hans antaget alle regnbuens farver efter det vaade,
stærkt farvede tæppe i hans seng!
Men med varme flødevafler til kaffen fik vi ham snart lige blid og
sød igjen. Ja, jeg snakker saa meget om, at han var sød, — men
han var saa „ængstende ung" og jeg saa „skræmmende garnmel", og
Nylænde, 15de septbr. 1894, 232

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free