Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Svar fra bibelsk standpunkt (M.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
skuffes ved i ham at finde en ganske anden,*) en helt forskjellig fra sit
tænkte idel.
Har vi disse kvinder iblandt os, der kan mode manden i den
renheds og sandheds aand, der udgik fra den første og ædleste mand,
der betraadte denne klode, idet han ofrede sig for menneskeslsegten? Ja,
Gud være tak! at tiden er forhaanden, at kvinden begynder at forstaa
sit store kald og vaagner op til bevidsthed, samt kommer frem af sit
skjul. Hun har fundet sit virkelige ideal det aandens væsen, der
iklædte sig mandens skikkelse, og viste os en sand, fuldkommen mand,
der banede vei til det tabte eden. Kvinden er det givet, som den forste
og lad mig sige den storst skyldige i faldet at underlægge sig
denne mand, ved at lære af ham, tage af ham, tage af hans aand og
visdom til sin egen, saavelsom til den andens gjenoprettelse.
Naar saa kvinden har fuldført dette sit hverv, naar hun i manden
igjen kan se sit sande ideal, da kan hun gaa ind i hvilen, bort fra sin
paa en maade unaturlige stilling som banende vei for sig selv og ham
til det tabte eden, det gjenfundne paradis, da finder de to hinanden
som mennesket, som jordens herre, som ét.
Gud er aand, og mennesket som skabt i hans billede og lighed og
udgaaet fra ham, er og aand. 1. Moseb. Derfor tales der her om det
aandelige sande menneske, der lever, røres, tænker og taler i os og
ei om den ydre materielle sans eller Adam der er kommet af
støv og gaar tilbage til støv, sit oprindelige intet igjen. Denne kjodets
aand, der maa aflægges for at komme ind til den fulde frihed og lykke,
som skabningen sukker efter og som ligger gjemt til os alle.
Dette er opstandelsen til liv ud fra det tomme døde i det gamle
materielle, der i virkeligheden intet liv er.
Hvilken glæde at spore rundt os denne brydning af livets kræfter,
der ligt vaaren trænger igjennem den af den lange dvale hensygnende
jord. Hvem kan hindre livskraften i vor vaar at gjøre sig gjældende
og bringe lys og varme igjen til skabningen? Ligesaalidt kan mørkets
og dunkelhedens modstandskræfter, der endnu ruger over jorden og
vil lægge sig kvælende over alt sprættende liv, formaa at hindre retfær
dighedens sol i at opgaa over jorden, hvis straaler nu trænger sig frem
ind igjennem menneskets vaagnende bevidsthed, saa det atter finder
vei til sine tabte rettigheder.
*) Se »Nylænde< : Träumerei.
Nylænde, iste oktbr. 1894.
M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
