Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - „Drøm“ af Alvilde Prydz (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
ledes det sker under offeret bedøvende og forvirrende ceremonier og
et for slige forbrydelser fuldkommen afstumpet samfunds afskyelige
krokodillerørelser og velsignelser,” — „Vi maa dog her ikke glemme,
at vi staar paa fransk grund.” Vi faar dernæst et indblik i ægteska
bet i Tyskland, paa dets laveste samfundstrin. Forfatterinden viser os
,,disse arme kvinde lastdyr, der sige indbyrdes mellem sig, nabokonen
til næste: „Sie hat noch gekriegt” „sie hat schon gekriegt”*).
Hun fortæller om bondekoner, spændte sammen med kunde foran
tungt belæssede kærrer, manden hagefter — — — ,,Et øjenvidne
havde endog meddelt at man oftere havde set denne sætte sig op paa
kærren, naar det gik hjemad”. — „Slige syn vil man maaske mene,
ikke kunne være synderlig betegnende for kvindernes stilling i det hele,
men jeg synes slige syn er meget betegnende.”
Visselig! — To og tyve aar er imidlertid henrundne siden oven
staaende skildringer blev nedskrevne. ,,Drøm” foregaar paa norsk jord
bund; vi føres ind i vort dannede samfunds bedste lag, langt fra fræk
lastefuldhed og lav raahed. Vi ser to unge, men fuldt udviklede og
modne mennesker, mand og kvinde, indgaa i ægteskab af fri vilje og
ren tilbøjelighed. Trods alt dette faar vi se, hvorledes deres samliv
udvikler sig til en kamp paa liv og død imellem dem. Hvoraf kom
mer dette? Hvad er det forfatterinden her vil vise os?
Det som her vises os er: følgerne af den manglende kvindelige
indflydelse paa sønners opdragelse. Dette er atter følgen af at mødrene
er gjort borgerligt og aandeligt umyndige af det uindskrænkede mands
enevælde, som ovenfor er vist.
Knut er uvidende om kvindelig natur og væsen i højere forstand;
han har ikke lært at have ærbødighed for en kvinde. Helene føler sig
„ubehagelig berørt ved noget vist massivt i hans væsen og tone. Det
var ikke til at komme fra: der manglede noget i den daglige omgang
— en viss slebenhed og fint -merken.de sans. Hun var begyndt at faa
øje for disse dagligdagenes smaa egoismer, saa naturligt fremstaade
hos en, der forlænge havde været den, hvorom det hele drejede sig og
som aldrig havde været stillet under formernes tugt.”
Det værste er, at det syntes at netop disse egenskaber forekom ham
ukrænkelige, ,,som integrerende dele af den mandlige natur!”
Undertiden havde hun forsøgt at tage det spøgefuldt; ,,Jeg støder
mig saa paa dig Knut!” kunde hun sige i en klagende tone.
Knut Gripp er en alvorlig, sædelig, dybt religiøs natur. Han har
betydelige evner, han stræber højt, baade som karakter og i sin viden
skabelige virksomhed. Og dog, — i sit forhold som ægtemand ligger
han nede i den middelmaadigste almindelighed.
*) Hun har endnu ikke faat — — — hun har allerede faat —-— prygl.
Nylænde, 15de oktbr. 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
