Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Vort hjemmestel: Til forfatteren af „Mors hænder“ (B. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den tid, hun bruger". Han bmmmede noget, jeg ikke forstod, men de
øvrige ti minutter fik hun være i fred til at klæde sig om. Senere blev
hun dødssyg, jeg kom der og hjalp dem lidt, men da kan man tro,
huset var paaende. Jeg husker den ældste søn, en haabefuld yngling
paa 15 aar, gik og jamrede sig for en knap, han skulde have isyet.
„Sy den i seiv Du, gutten min, find Dig naal og traad og sæt Dig ned
og sy den i straks", sagde jeg. „Jeg", udbrød gutungen forarget, „jeg
er jo gut, jeg“. „Ja, det ved jeg, og netop derfor skal Du sy knappen
i selv“. Han turde ikke andet end lyde og — knappen blev baade
fast og ordentlig isjæt. Da fruen begyndte at komme sig, talte hun
noksaa oprigtigt om sit liv og sit ægteskab, jeg forfærdedes ganske
ved at høre de bitre bekjendelser; de var ikke ment som saadanne,
men blev det ved den kamp det voldte hende at faa dem frem. Jeg
sagde engang, at jeg begreb ikke, hvorledes hun kunde holde det ud,
at hun kunde finde sig i det, hvorfor hun ikke indrettede sig andetiedes.
„Ja“, sagde hun, „det er ingen let sag for Dem at forstaa, De, som
har slig en mand og ingen folkehusholdning". Jeg fortalte hende da,
hvorledes jeg bar mig ad, da jeg blev gift. Min mand var opdraget i
et aldeles lignende hjem som hendes, var vant til fuld opvartning af
moderen, alting fremlagt, ligetil at lommetørklædet blev stukket i lommen
hans. Men det vilde nu ikke jeg have, det var ikke efter min kogebog.
Jeg kjøbte en toiletkomode, lagde deri alle min mands smaasager, som
stivetøi, slips etc., og sagde saa til gemalen; „Her har Du Dine to
skuffer, her er snipper og manschetter, her er Dine slips, her lomme
tørklæder osv., saa kan Du seiv tage, naar Du behøver". Ja, dermed
var han meget fornøiet og jeg har endnu aldrig bistaaet ham ved hans
paaklædning uden i sygdomsfald. Derimod lader jeg aldrig hans tøi
mangle noget, jeg vilde ikke like se ham sy knapper i eller lignende,
men mine børn, ja, de skal faa gjøre det med glans, naar de blir saa
store. Min mand deler fuldstændig denne min mening. Med hensyn
til husholdningen, da havde jeg i mit ægteskabs første aar ogsaa en
hel hoben folk. Du store verden, alt der gik til. Jeg fik overtalt min
mand til at forsøge et aar med at betale sine folk mere kontant og saa
ophæve den store tjenerhusholdning; vi vilde da se, hvad der var
billigst. Begge aar førte jeg et nøiagtigt regnskab over indtægt og
udgift. Min mand var aldeles overrasket ved, hvad vi havde indsparet
i det sidst forløbne aar, endda vi havde faaet vort første barn og der
med forøgede udgifter. Det er aldeles bagvendt at tro, at man sparer
noget ved at give alle sine folk kost paa landet. Dersom man kunde
faa øinene op herfor, vilde mangen husmoder, der nu gaar træt i det
evige mas for al denne mad til tjenerne, faa tid tilovers til hvile for
sig seiv, til hygge for manden og til glæde for børnene, der nu kan
have mama mere om sig. 1
Forsøg bare et aar. Det er kontanterne, man kvier sig med; men
naar man ved aarets udgang finder, at man har sparet saa og saa
meget, maa det veie op, synes jeg. Den frue, jeg har skrevet om,
sagde, da jeg havde fortalt, hvorledes jeg havde faaet en saa „mis
undelsesværdig" mand og husligt forhold: „Jeg ser, jeg har handlet
galt fra hegyndelsen; nu er det for sent for mig; men mine døtre
skal det komme tilgode. Ja, gid det var saa vel.
Nylænde, 15de oktbr. 1894.
B. S.
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
