Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 1ste novbr. - Vort hjemmestel: Lidt musik i vort hjemmestel (H. L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi kjender nok allesammen historien om, hvorledes de fleste hus
mødre lidt efter lidt lægger musiken paa hylden. I begyndelsen er det
nok stas med den; thi — end lytter den unge ægtemand henrykt til
»Lettas11 toner. Ja, vi husker vel alle fra „Et samliv’1 , hvor glad
Letta sang saa længe Jakob hørte paa hende; men vi husker ogsaa,
hvor skuffet og mismodig hun lukked pianoet den kvæld, da Jakob
rent ud sagt ikke havde lagt mærke til, at hun havde sunget hans
yndlingssang, saa fordybet var han i sine lovbøger 1
Jeg husker en kritiker i en af vore dagblade, som i den anledning
skrev: »Det var daarligt gjort af Jakob; han skulde applauderet sin
Letta og bedt om at faa sin yndlingssang da capo.“
Ja, det synes jeg ogsaa han skulde gjort, for saa havde Letta ikke
saa snart lagt musiken bort. Det skal nemlig mere tiltag for at dyrke
musiken for sin egen skyld end for „Jakobs 11 . Tiden bringer jo en
husmor de tusen arbeider og pligter, og det er vanskeligt nok at finde
en liden stund om dagen til musik. Saa blev det da til, at pianoet
staar der kikket uge efter uge, kanske aar efter aar, og luften i hjem
met blir tør — uden toner.
Men lidt efter lidt vokser en ny slægt op i hjemmet, en ny slægt
med klare barnestemmer og for hvem sang er en livsnødvendighed. De
gir alt dette om de praktiske ting og alt tøvet om „Jakob og Letta11
en god dag, de finder pianoet aabent og mor paa taburetten! Og
mor modstaar ikke de smaa; hun aabner lydig, finder en liden sang
bog og synger for dem.
Og mor blir ivrig; tænk om de kunde synge tostemt! Javist, kan
de; barn lærer en sang i en, to, tre! Og de synger saa sødt, at mor
blir helt varm om hjertet. De har fundet en liden dansk folkevise:
„Roselil og hendes moder11 , og en eneste liden strofe i denne sang
fylder hende pludselig med en hel verden af musik; „De talte saa mangt
et skjæmtens ord 11 . Hvor den ene lille strofen er prægtig og melodiøs,
som med sine faa toner tolker hende musikens magt over hjerterne!
Og hun glemmer alt — dynerne, rokken, symaskinen, alt — og blir
siddende der og lære dem sange. Norske, svenske, danske viser, alt
lærer de med fabelagtig hurtighed.
Pigerne gløtter paa kjøkkendøren, faar et pust af festlighed over
sig; og inde paa kontoret — ja nu kommer vi til „Jakob11 igjen.
Han sidder altsaa paa kontoret, bøiet over sine lovbøger. I begyn
delsen synes han kanske det er en farlig sjau inde i stuen idag; men
lidt efter lidt faar tonerne bugt med ham. Han lukker bøgerne, gløtter
smilende paa stuedøren — for en klang over stuen idag! Og han gaar
ind, stiller sig op med de andre og brummer fornøiet en bas til sangen.
Og naar sangen er endt, applauderer Jakob som i gamle! — Men
„Nei, saa pent! Lær os den, mor! 11
Nylænde, iste novbr. 1894, 279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
