- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
285

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de novbr. - En uge i Jotunheimen (af T. B.) I. Østre og Midtre Thorfinnstind. Uranaastind og Saga. Store Skagastølstind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285
Det er østlige Thorflnnstind, det først skal gjælde. De tager
derfor ret op fra Nybod, først over græsklædte skraaninger og siden
brat op i uren. Komne et stykke op, touger de for sikkerheds skyld
paa. Ingeniøren har ret i at kalde Thorflnnstind en dametind; den er
heller mageligere end Knutshulstind og bør ikke afskrække seiv lidet
fjeldvante damer. Paa toppen nødes den vakre udsigt samt sne og
bonbons, hvilket sidste meget anbefales, da det har en sterk lighed
med frugtis. At dette ingen ny opfindelse er, sees af islændingen
Sveinn Pålsons udtalelser i hans beskrivelse af bestigningen af Oræfa
jøkel i aaret 1792, hvor der staar; „Imod den pinende Tørste paa disse
Jøkelreiser, hvor man ingen Lædskelse faar undtagen lisstykkerne og
Sneen, befandt vi os denne Gang særdeles vel ved at tygge tilsammen
Snee eller lis og Sukker Kandis."
Nu først skulde den bedste moro begynde. Det gjaldt at komme
fra Store Thorfinnstinds top ned i skaret mod Midtre tind, herfrå be
stige „Midtre“ og saa se til at finde ned ad en anden vei. Nedstig
ningen til skaret var af og til ikke lidet besværlig, men klaredes alligevel
forholdsvis hurtig, takket være ingeniørens opfindsomhed og snarraa
dighed. Snart „dinglede“ damerne i toug udfor en styrtning, snart
maatte ingeniørens skuldre eller isøks gjøre tjeneste som trappetrin.
Opstigningen fra skaret til „Midtre" var betydelig lettere. Et par skridt
fra toppen fik damerne ordre til at gaa foran. Saavidt ingeniøren vidste,
havde nemlig ingen tidligere sat foden paa Midtre Thorfinnstinds top;
derfor skulde damerne have æren af her at være de første. Saa val
det nedstigningen, det kom an paa. Denne viste sig paa sine steder
at være slem nok; det var her, Lenfant terrible første gang fik „blink
i buksa", som Tostein udtrykte sig. Tilsidst fandt de en rende, ad
hvilken de med en del besværlighed i god behold slap ned i almin
delig ur; senere godt lænde over mos og græs, og kl. 10 om aftenen
var de atter ved Nybod. Fækaren, som holdt hus her, var nu kommen
hjem og bragte en lækker rømmekolle ud paa volden. Som forsultne
ulve kastede de sig alle fire ned omkring den og gav sig til at bear
beide den med hvad de kunde finde, saasom reisebægere, brødstykker
o. s. v.; thi skeer fandtes ikke. Under munterhed mindedes ingeniøren
og Notre dame de ufallige rømmekoller fra ifjor og theologens graa
dighed, hver gang han gav sig ikast med en saadan, og til opbyggelse
for Lenfant terrible citerede Notre dame i den anledning følgende
uddrag af ingeniørens dagbog for 93; «Rømmespisningen gaar ialminde
lighed saaledes for sig: Sæterens største rømmebunke tages frem, tre
kløveret placerer sig rundt om, og ingeniøren deler med mathematisk
nøiagtighed rømmen i tre dele. Eftrr ca. 2 minuter er theologen færdig
med sin del og sidder og ser bønlig paa de to andre, der netop har
Nylænde 15de novbr. 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free