- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
289

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de novbr. - En uge i Jotunheimen (af T. B.) I. Østre og Midtre Thorfinnstind. Uranaastind og Saga. Store Skagastølstind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289
og regn havde tvunget dem til at vende om. Denne gang var de
imidlertid bestemte paa ikke at give sig saa let.
De valgte samme vei som ifjor. Utla passeredes over broen nor
denfor Skogadalsbøen. Derpaa lagdes veien om den nedlagte Gjertvasbø,
saa tilveirs i sydvestlig retning og ret mod syd over Maradalsbræen,
derefter mod vest langs Midtmaradalens nordside, indtil de i bunden af
dalen begyndte opstigningen til „Bandet“, mellem Dyrhougs- og Skaga
stølstinderne, som naaedes kl. 2.
Her paa Bandet, hvor selskabet ifjor havde maattet overnatte ude
i regn og blæst, da Skagastølshytten var nedblæst, tog nu alt sig
anderledes ud. Hytten var gjenopført, og „Storen“, som ifjor havde
skjult sig under et ugjennemtrængeligt taageslør, saa nu saa medgjørlig
og indbydende ud, at selskabet besluttede sig til at gaa løs paa den
saa snart som muligt, og efter en times hvil i hytten toges høitidelig
afsked med Lenfant terrihle, som paa grund af et tidligere i übesin
dighed givet løfte fandt at burde negte sig fornøielsen af at gjøre be
kjendtskab med den celebre tind. Hun blev tilbudt ingeniørens revolver
for det tilfælde, at hun skulde faa bjørnebesøg (Maradalene har nemlig
været bekjendt som et yndet opholdssted for bjørne), og forat hun ikke
altfor meget skulde savne de øvriges selskab, tilraadedes hun at tage
sig en ordentlig middagslur. Det blev hende sagt, at de sandsynligvis
ikke kunde være tilbage før ud paa natten, og skulde det falde dem
ind at overnatte oppe i tinden, maatte hun derfor ikke tro, at alle
ulykker var ude. Med tilsyneladende sindsro sagde hun dem det sidste
farvel, og toget satte sig i bevægelse.
I forveien gik som sedvanlig ingeniøren, og snart viste baade
varder og fodspor efter en engelskmand, som havde været oppe nogle
dage før, at der var slaaet ind paa ret vei. Høiere og høiere steg de, og
spændingen tiltog, eftersom de nærmede sig det sted, hvor de antog,
at „renden“ maatte være. Her var den meget omskrevne „afsats“; den
var ikke til at tage feil af, og der, lige over hovederne paa dem, var
„Heftyes rende“ med den lodrette væg, der efter tidligere bestigeres
udsagn ikke lod sig passere af enkeltmand, »medmindre vedkommende
var 11 fod lang“.
Istedenfor at stige op paa Tosteins skuldre og herfrå forsøge at
faa saa fast tag med isøksen, at han efter skaftet kunde heise sig op
og saaledes faa fodfæste i renden, valgte ingeniøren at se sig om efter
en ny vei, hvor han kunde klare sig alene. En saadan mente han
ogsaa at have fundet lidt tilhøire, og skjønt den saa alt andet end
indbydende ud, gav han sig straks ifærd med den. Han haabede paa
denne maade at omgaa det nederste berygtede parti for senere at slaa
ind paa den sedvanlige vei i selve renden. Og forsøget lykkedes. Om
ikke længe befandt han sig hel og holden ca. 16 ä 17 fod over hove-
Nylænde, 15de novbr. 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free