- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
299

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste decbr. - En uge i Jotunheimen. Af A. T. (Slutn.) II. Gjertvastind. Store Styggedalstind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Raskt gik det ikke; thi bræen var brat og isen af den haardeste, og
nedenfor isen, hvor sneen begyndte, aabnede sig en gabende sprække,
der saa alt andet end indbydende ud. Saalænge Tostein, der var
sidstemand, endnu befandt sig paa terra firma, havde alle den beha
gelige forvisning, at om en eller anden skulde glide ud, greiede Tostein
dem nok. Men denne trøst varede ikke længe. Ogsaa han maatte
forlade sin sikre ankerplads, og nu stod de alle fem ude paa isen.
Imidlertid nærmer ingeniøren sig sprækken; nu har han bare et
skridt igjen. Saa giver Notre dame ham alt det toug, hun har til sin
raadighed; han hopper og staar i god behold paa den anden side med
fast sne under fødderne. Snart har alle fem företaget det skjæbne
svangre hop og kan nu med større ro nyde udsigten ned i sprækken.
Den hele ispassage havde taget halvanden time, og der var hugget
henved halvhundrede trin. I skaret holdtes en kort madhvil, og der
efter toges fat paa bestigningen af Store Styggedalstind, som fra denne
kant viste sig at være meget let. Paa kort tid naaedes østligste top,
hvorfra fortsattes til vestlige, hvor varden undersøgtes. Udsigten var
imponerende; især tog Store Skagastølstind sig storartet ud. Til stor
beklagelse maatte den videre traverse henover tinderyggen opgives.
Centraltinden laa der saa nær ved og lokkede til nærmere bekjendtskab;
men det var langt paa dag, og det saa ud til at skulle blive veir
forandring. Tætte skybanker trak sammen i syd, og de fjernere toppe
havde allerede taget uveirskapper paa; det var nok bedst at tænke
paa tilbagetoget.
Kl. 8 stod de atter paa toppen af Gjertvastind, og herfra gik det
i fygende fart nedover de bratte bræer. Da de igjen naaede fast fjeld,
var det med en vis lettelse, de tog tougene af efteråt have været
lænket sammen næsten en hel dag. Efterhaanden faldt mørket paa,
men det sinkede ikke farten stort denne gang. Over ur og sva, gjen
nem snefon og myr og bække lod de det staa til. Kl. 11 naaedes
Skogadalsbøen, omtrent 21 timer, efteråt de havde forladt den. Hei
var alt som uddøet, mørkt og stille paa alle kanter. Efter endel
anstrengelser lykkedes det at faa vækket Rønnaug, som lod sig bevæge
til at staa op og stege fleskepandekage, medens ingeniøren fik lampen
tændt i spisestuen og Notre dame bordet dækket med alle de herlig
heder, der var at opdrive; Efter endt maaltid begav alle sig saa hurtig
som muligt til sine senge. Lenfant tcrrible oplyste at hun aldrig i
sit liv havde været saa søvnig og frabad sig paa det udtrykkeligste
al vækning næste morgen, hvortil de andre gjæspende erklærede, at
intet laa fjernere fra deres tanker.
Næste dag var veiret „grumme tarveligt", saa om nogen tinde
bestigning kunde der ikke være tale. Desuden havde jo Lenfant
terrihle forlangt at sove ud, og heller ikke de andre havde noget imod
Nylænde, iste decbr. 1894. 299

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free