Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste decbr. - Kvindemødet (red.) - Gifttræet (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omtrent alle talere udtalte sig imod sanitær tvangsundersøgelse.
Flere talere udtalte sin beundring for udkastets motivering i sin helhed,
idet den var et glimrende indlæg mod det gamle system, og udtalte sit
haab om, at dets forfatter seiv vilde støtte kvinderne i deres kamp
mod, hvad der gik i reaktionær retning. Mødet var et virkeligt masse
møde. Det foregik i al ønskelig ro og orden, men en underdønning af
stemning føltes, som saa man noget mere end det foreliggende emne.
Dette fik et eiendommelig smukt udtryk, da en ung pige reiste sig og
i veltalende ord takkede talerne. Hun var kommet som en blind, men
havde faaet øinene opladt for noget stort.
Del hele indtryk af mødet kan vi ikke faa skildre uden ved at tale
i billeder, og vi fortæller derfor en parabel, som heder:
Et mægtigt gifttræ stod paa en eng. Dets vældige krone kastede
skygge rundt omkring, saa det grønne græs visnede, og dets aande
bragte død og forraadnelse viden om. Og træets blomster og blade
var sygdom, og dets grene var last. Men stammen var fattigdom, og
stammens bark var uvidenhed. Men træets rod gik meget dybt, og
dens navn kan ingen nævne, men i den var alt, som har lagt kvinde
sjælen i trældom og lænket mødrene i vanmagt. Og de kvinder, som
havde faaet synets gave, saa, at giften vilde aldrig dø, før træet var
taget op med rod og kastet paa ilden, og de glædede sig, da de saa
nogle ensomme vandringsmænd gaa til træets rod med hakke og spade.
Men en stor skare mænd gik ud for at bortrydde giften. Og de
satte sine briller paa og strakte sine arme op og fik rykket af et blad
her og en blomst der af det vældige træ, og de glædede sig over sin
klogskab.
Men fra de afbrudte kviste steg frem en dunst, som lagde sig
lammende over de ensomme vandringsmænd paa veien til træets rod,
saa de glemte sin vandrings maal.
Og de kvinder, som havde faaet synets gave, holdt op at le, og de
bøiede sine hoder og sad med sorg i hjertet. Men da sorgetiden var
forbi, reiste de sigog samlede de ypperste redskaber: retfærdighed og kjær
lighed, og gik til træets rod og satte hornet for munden og blæste i det.
Da saa de, hvor kvinder langt borte i øst og vest og syd og nord
vaagnede af søvnen og iførte sig klædningen, som beskytte mod
giften, og tog fat paa vandringen.
Da haanlo de kvinder, som havde faaet synets gave.
Og en stor skare kvinder nærmede sig gifttræets rod,
Nylænde, iste decbr. 1894.
Gifttræet.
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
