Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste decbr. - Føljeton: Arbeide af Elisabette Schancke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Hanna Nilsen stod foran speilet i baldragt, vakker og straalende,
en smule nervøs af hastverk og balfeber.
„Saa saa, nu er du jo straks færdig, barn,“ trøstede fru Nilsen
Hun laa paa knæ ved siden af datteren og satte de sidste sting i
garneringen. Saa reiste hun sig op og saa paa hende. Aa jo, hun
kunde nok være fornøiet med sit verk det kunde nok hænde sig
det! Hannas dragt taalte at mønstres fra alle sidet. Og Hanna selv!
Ja det var ikke for ingenting, marna smilte moderlig stolt.
„Hvor er handskerne? Naa her ja adjø da mor tak skal
du ha, du er sandelig flink.“ Hanna kastede et mønstrende blik i
speilet i forbifarten og smilte, velfornøiet. „Adjø da, sid nu ikke oppe
og vent paa mig iaften H Hun truede smilende med fingeren, nikkede
farvel og sprang nedover trapperne.
Vognen kjørte afsted og fru Nilsen, som havde fulgt datteren ned
til vognen, gik langsomt op igjen. Det kostede hende altid lidt
anstrengelse at komme op trappen, hun blev saa let træt. Men naar
det gjaldt Hanna, glemte hun trætheden. Hanna var ung, hun var
smuk, hun maatte more sig, være med i verden, og hvem ved
kanske gjøre et godt parti! Med den knappe enkepension holdt det
haardt mangen gang at klare udgifterne, og det kostede fru Nilsen
baade kræfter og vaagenætter at lade Hanna være med i selskabslivet.
Hun var bleven paafaldende bleg og mager i det sidste aar, siden
datteren var bleven voksen. Hendes bekjendte var ganske urolige
over den forandring, der var foregaaet med hende. Hanna var blind
for det. Hun tog livet saa temmelig let —og übekymret som markens
liljer lod hun moderen og hver dag have nok i sin egen plage.
Surr, surr, surr i spisesalen og de tilstødende mindre værelser
spiste man, passiarede og 10, koketterede og kurtiserede
„Vakker skik dette at proppe os med tolv retter mad, før man
kommanderer til dans —“ Hannas lille velnærede kavaller kom med
sin tallerken og satte sig ligeoverfor hende. Rund og fornøiet et
billede paa den mest levende tilfredshed.
„Kjære skynd dig da mor
„Uf aldrig kan jeg blive færdig i rette tid der er vognen
„Aa det første har De vist ikke noget imod,“ lo Hanna.
Nylænde, iste decbr. 1894.
F&lje f 0 n.
Arbeide.
(Af Elisabet Schanke),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
