- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 8. aarg. 1894 /
310

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de decbr. - Aasta Hansteen. 10de december 1894 (ved red.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Under fest-marschens toner steg man anfört af damer, der
bar baandsmykkede lange lurer som heroldstaver, ind i salen;
Komiteens medlemmer med hædersgjæsten og de indbudne gjæster:
frk. Thora Hansteen og fru Laura Gundersen, fra den ene side, de
ovrige deltagere i festen fra den anden. Æresgjæsten førtes af for
manden hen til et smukt arrangeret æressæde, og idet marschens toner
sluttede, traadte frk. Krog formanden —op paa talerstolen og udtalte;
Jeg har faat det ærefulde hverv at oplæse den i disse dage offent
liggjorte hilsen til Dem fra fru Camilla Collett. Fru Collett kan ikke
seiv være tilstede her iaften, men hun vilde gjerne, at en mundtlig
hilsen skulde naa Dem paa selve festaftenen."
Den i forrige hefte indtagne hilsen oplæstes og modtoges med
stormende bifald af forsamlingen.
„Og saa har jeg den ære paa vor klubs vegne at hilse Dem vel
kommen som vor gjæst iaften. Og naar kvindestemmeretsforeningens
klub hylder Dem, saa falder det naturligt først at hilse Dem som den
første kvindelige taler i vort land, som den første, der stod frem for
offentligheden og med det levende ord forfegtede vor sag. Det vilde
sige noget i de dage! Da vi, mange aar efter, traadte op paa taler
stolen, stod der allerede kvinder bag ikke nogen stor skare, men
alene var vi ikke. Men De alene, isoleret, eiendommelig udpræget
stod De, og De fik da ogsaa væltet over Dem al den raahed og dumhed,
som laa ophobet og ventede paa en anledning, som den. Rimeligt nok.
For det var ikke smaating paa overfladen, De rørte ved. Med Deres
sterke religiøse livssyn og udgangspunkter maatte De vende Dem mod
den aand, som ikke er religiøs, „den aand, som vil herske i religionens
navn“, mod klerikalismen og mod „den kvalme blanding af braminske,
muhamedanske og mosaiske reminiscenser, der blev budt os som den re
neste kristendom 11 og brugt til sit øiemed, kvindelighedens underkuelse.
Og fra teotogerne vender De Dem mod filosoferne og med Deres høie
ideal kvindelighedens frigjørelse og opløftelse for øie, udslynger De an
klagen: „Den mandlige tænker er fuldkommen uvidende om kvindens
tilværelse i høiere forstand“. Vi kan forstaa, at Deres straf tilsidst
blev landsförvisning. Men hvad vi har værre for at forstaa, er, at
bitterheden ikke fik magt over Deres sind i landflygtigheden. Nei,
tvertimod. Derudefra følger De med glæde alle fremskridtene i Deres
fædreland. Denne byen, hvor raa mænd og usle kvinder har haanet
og spottet Dem, ser De i tankerne som hovedstaden i et land, befolket
at sande mennesker: af stolte og kvindelige kvinder, mandige og fine
mænd. Ny-Oslo i det nye Norge! Gang paa gang sender De varme,
begeistrede hilsener hjem. Dette er tro, dette er fædrelandssind! Og
Derpaa fortsatte taleren:
Nylænde, 15de decbr. 1894.
„ Frøken Aasta Hansteen.
310

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 14:14:50 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1894/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free