Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de decbr. - Aasta Hansteen. 10de december 1894 (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompromissernes udbredte arme, løfterne om lykke, bare vi vil gjøre
lidt afslag og glatte lidt ud. Da kan helligdomme krænkes. Da gjæl
der det at have et merke, man kan samles om, „et symbol, som kan
fremholde sagen i sin idealitet".
Og det var Aasta Hansteen, som en nytaarsdag sendte raabet
over havet: „Lad da solblomsten være kvindesagens symbol!"
Saalænge vi har Dem, frk. Aasta Hansteen, iblandt os, modig,
vred, glad og sterk, krænkes ikke helligdommen, glemmes aldrig
merket. Høit løfter De det. Og derfor elsker vi Dem og hylder
Dem og synger sange til Deres ære og raaber længe leve Aasta
Hansteen!"
Sympatien for frk. Hansteen gav sig saa levende udtryk, at taleren
gjentagne gange maatte stanse. Umiddelbart efter talen istemtes
saa følgende sang:
Nu forstaar man kanske, hvor jeg vil hen!
Solblomstens døtre nu hylder Dig,
Modige, ædle og sterke!
Aldrig det glemmes vi skylder Dig,
At vi fandt solblomstens merke.
Harmfyldt Du reiste af lande
Her var blot troldene sterke,
Her løfted natten sin pande,
Her havde kulden sat merke.
Vesthimlens lysskjær Dig lokked:
Der var de frie og sterke,
Kvinder, som sammen sig flokked,
Løftede solblomstens merke.
Norge Du saa dog i drømme,
Farverne gløded sig sterke:
Fjelde i lyshav vil svømme
Blot somren faar plante sit merke.
Nordhimlens lystegn Du finder;
„Vaaren er kommen den sterke,
Nu sender jeg hjemlandets kvinder
Tanken om solblomstens merke".
Nylænde, 15de decbr. 1S94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
