Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Vore syerskers kaar (red.) - I anl. dr Getz’s lovudkast (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore syerskers kaar.
Det første samtalemøde for kvindesagsforeningens og arbeider
samfundets kvinder fandt sted i Kr.a Arbeidersamfund onsdag den 5te
december 1894 og maa siges at have været vellykket og svare til sin
hensigt, idet man fik udtalelser fra de forskjelligste hold om kvindernes
kaar. Fru Randi Blehr holdt indledningsforedraget „om kvindernes
forhold til hjemmene og samfundet11. Men i den diskussion, som fulgte,
forlod man snart de mere almindelige temaer for de mere specielle og
stansede tilsidst ved vore syerskers kaar som det felt, hvor for
bedringer var absolut nødvendige og uopholdelig paakrævet Der var
flere syersker tilstede og de kom med oplysninger om sine lønninger
og arbeidsvilkaar, som kan faa en til at forfærdes. Noget maa gjøres
her for at ikke en hel del arbeidende kvinder skal kaste sig i usædelig
hed, ligefrem tvunget til det af sult og nød. Almenhedens interesse
maa vækkes for dette spørsmaal. Offentlige møder er jo af de nærmest
liggende midler, men det bedste agitationsmiddel er vistnok at lægge
frem alle faktiske oplysninger om forholdene, ordnet og bearbeidet.
Men det siger sig seiv, at syerskernes fagforening ikke kan overkomme
dette. I Kjøbenhavn gik for nogle aar siden Dansk Kvindesamfunds
styrelse ivei med samme arbeide, men først da den fik penge
understøttelse af flere fond, især Carlsbergfonden, kunde arbeidet fremmes
med fuld kraft, og resultatet föreligger nu i hr. Paul Sveistrups bog
om de kjøbenhavnske syerskers livsvilkaar. Dette til overveielse.
N. K. F.s bestyrelse maatte kunne regne paa offentlig understøttelse,
hvis den vilde gaa ivei med et saa samfundsnyttigt arbeide.
I anledning dr. Getz’s lovudkast
til forebyggelse osv.
skriver en norsk sømandsprest i England:
I Norge maa vi stille os det maal at faa förkastet lielt og holdent
ethvert forslag, som vil give læger og politi nogensomkelst anden
myndighed end den, som de har ligeoverfor andre sygdomme.
I England har lægeundersøgelsen været afskaffet i mange aar, men
de veneriske sygdomme har aldeles ikke tiltat. Paa hospitalerne ser
jeg langt færre ødelagte her, end jeg saa i Kristiania og Bergen, naar
jeg tager hensyn til folkemængden. Og dog er den overmaade tætte
befolkning og de store fabrikker og byer særlig farlige for sædeligheden*
8 Nylænde, iste januar 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
