- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
12

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Stol paa de norske kvinder (Alice)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ord: „Stol paa de norske kvinder". „Jeg faar spørge“, tænkte jeg, og
saa gik jeg hen til mit orakel, til far. „Du vil forstaa det, naar du blir
stor, Lisken min“, sagde han og klapped mig nedover haaret.
Ti lange aar gik, aar fulde af lekser, stile og skolearbeider. Men
endelig var jeg fri — jeg havde taget min middelskoleexamen. Jeg sad
en sommereftermiddag i haven, drømte og saa udover den blinkende
sjø, der skvulpede i smaa kluk om baaden. Saa kom der en gammel
dame nedover veien mod huset. Jeg saa, hvem det var, — tante
Marie. Hun er gammel nu, tante, af ydre, men hendes aand, den er
ung, ung og frisk. Hun kom ned til mig og satte sig ved siden af
mig paa bænken. Efter nogle spørgsmaal om mine forældre, der var i
byen den dag — vi bor nemlig lidt udenfor byen — begyndte hun at
tale for alvor. De, som ikke kjender tante Marie, siger, hun er rar, de
som kjender hende siger, hun er storartet, og til de sidste hører jeg.
Saa begyndte hun at tale om alt det, som var oppe i tiden, jeg spurgte,
hun svarede. Hun talte om religionen, om politik, om kultur, om over
civilisationen, om ungdom. Hun fik liv den gamle damen. Øinene
lyste, hænderne skalv af bevægelse. Jeg lyttede efter hvert ord: det
var guldkorn. Men saa kom hun ind paa kvindesagen. „Du holder
naturligvis „Nylænde“, sagde hun. Jeg blev flau, tænk, jeg vidste ikke
bladet eksisterede. „Abonner paa det, gjør det endelig11 , sagde hun,
„for heri, i kvindebevægelsens fremgang, ligger menneskehedens forløs
ning.“ Hendes vakre blaa øine saa med ungdommelig begeistring
fremad. „Ja“, slutted hun, idet hun lagde sin lille hvide haand paa
mit knæ, „stol paa de norske kvinderd Jeg ved ikke, om jeg sva
rede, jeg ved kun, den tanke skjød op i mig som et lyn: det har du
hørt før.
Tante gik, og jeg blev alene. Jeg tænkte og tænkte, men kunde
ikke huske, hvor jeg havde hørt de ordene før. Men pludselig saa
jeg salen med de mørke kroge for mig igjen, jeg saa det flammende
knitrende baal i kaminen bag de høireiste kvinder. Og med dette lys
bag og med min rædsel over sig saa jeg den hele scene. Men nu var
jeg blevet voksen, nu skjønte jeg ordene, nu vidste jeg at ,,stol paa
de norske kvinder" var andet end en uløst gaade. Og ordene sang i
mig, jeg voksed med, eftersom tanken blev større i mig. Solen sken
saa vakkert paa sjøen, og hvert skvulp mod baadens sider, blev til or
dene: „Stol paa de norske kvinder!" Men, tænk, det tog ti aar, før
jeg skjønte de ordene. Alice.
12 Nylænde, iste januar 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free