- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
24

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Vort hjemmestel: Selskabeligheden (R. B.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er den gode gamle norske selskabelighed — og den har ube
tinget sin charme for landets vedkommende, hvor livet ellers er mere
stillestaaende — og dette er den saa at sige eneste vei til at udvexle
tanker med andre levende tænkende væsener. Her har man godt om
tid udenfor aannerne, og et sligt samvær blir noget udenom det daglig
dagse, som opliver.
Men se til, hvorledes sligt harmonerer med byernes uro nutildags,
hvor livet lægger beslag paa en paa saa mangfoldige maader, med
møder og sammenkomster etc. En middag kan være særdeles tiltræk
kende saa’n engang imellem, naar man er i virkelig godt selskab og
i sit rette element. Siestaen med kaffe og avec ligesaa. Men saa
kommer det utilladelige punkt! Man skilles ikke! Nei — der skal
festes dagen ud. Ja herrerne, de har jo i regelen sit arbeide, og har
de det ikke, saa sørger de nok for at smutte væk under et eller andet
paaskud. Og da har vi ..forfaldets og nedgångens tid“ mellem damerne.
Sjelden er vel disse saa sammenarbeidet, at en slig eftermiddagsstund
— og den er lang — blir til ophøielse for aandjgn, og endnu mindre
til gavn for hjemmet.
Lykkelige mor, som skal hjem og ,,se til sine smaa!“ Mangen
en ser misundelig efter den, „som har en grund til at fjerne sigu.
Hvorfor gaar man ikke? Hvorfor hænger man endnu i de gamle vaner?
Ja — det ved egentlig ingen. Og saa sidder man og lader tiden drive
hen, indtil det nye afsnit ved herrernes tilbagekomst. De kommer
unægtelig og bringer et friskt pust med udenfra. Man føler et slags
ny opstivelse, man gnider sig i hænderne og vaagner af dvalen og
skotter til spisesalen, skønt gud skal vide, man er saa inderlig mæt
endnu. Men det er dog en afvexling dette med aftensmaden, naar det
nu engang skal saa være.
Men hvorfor ikke lade middag være middag — og dermed basta?
Da har vi sandelig nok for dengang! Ikke sandt?
Aftenselskaberne falder noget naturligere og bekvemmere for os-
Det er ogsaa meget behageligt at komme til en souper, det skal ikke
nægtes. Men da vil man gjerne føle sig fri —ha alting færdigt afgjort
for dagen, som det sig hør og bør skikkelige arbeidsfolk. Af og til
kan det gaa an, at man mødes saa’n kl. 7—8. Men sandelig om
dette ikke til hverdags ogsaa blir tidsspilde. Hvad? Ja, for husmødre
kan det endog føles som umoralsk at forlade sine børn paa den tid,
om det sker altfor ofte. De smaa holder da paa med at gaa tilkøis-
Men de større, de sætter lange ansigter: „Skal Du nu ud igjen idag
ogsaa mama?“ Og det svider i ens øren hele kvelden, og en har ikke
rigtig ro eller glæde af hele stasen. Og dog trænger man ogsaa at
komme ud, selvfølgelig. Derfor skal vi gøre det slig, at vi faar trreffe
folk paa en bekvem tid og paa en praktisk maade. Lad os i regelen
Nylænde, 15de januar 1895. 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free