Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Kvindesagen i Island (Olavia Johannsdottir)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gender, der ogsaa her ere mere bestemt afsondrede fra mandens
virkekreds.
Dette begrundes i flere sammenvirkende omstændigheder.
Da vore kommunikationsforhold er uhyre vanskelige, og da der
som regel bliver søgt til hvert enkelt handelssted fra umaadelig store
landstrækninger, gør den islandske bonde saa faa rejser i handels
anliggender som mulig, og det anses for heldigst at besørge alle
indkøb til et aars forsyning paa en gang. Herved kommer konen til
i højere grad at blive raadende ved bestemmelsen af hjemmets udgifter.
Der appelleres i større grad til hendes sparsommelighed og omsigt, og
det bliver absolut nødvendigt, at hun viser sig som en dygtig og
nænsom husmoder ved bestyrelsen af den del af gaardens drift, der
gaar ud paa direkte at frembringe livsfornødenhederne, da en mangel
maaske slet ikke vil kunne afhjælpes før efter maaneder. Landet er
ogsaa blottet for fabrikker. Haandværkerstanden er uforholdsmæssig
faatallig, og vore produkter bliver ikke bearbejdede i landet udenfor
husflidens enemærker, men denne er til gengæld meget betydelig. Hele
den lange vinter er uldarbejdet hovedbeskjæftigelsen paa den islandske
gaard, og dette styrker igen konens stilling i hjemmet.
Men dernæst er der en anden omstændighed, der har stor betyd
ning. Da der i almindelighed ikke findes skoler for bjørn paa landet,
bliver opdragelsen, der besørges i hjemmet, næsten udelukkende over
draget til kvinden, hvilket er vel egnet til at hæve hende i den almin
delige opfattelse, gennem indflydelsen paa de opvoxende børn, der vil
bevares i deres modnere alder. Dette gjælder saa meget mere som den
islandske almue staar meget højt i almindelig oplysning, hvilket tildels
grunder sig paa folkets bekendte forkærlighed for sagn og historie, der
ikke er mindre hos kvinderne end mændene. Det er saaledes
ret betegnende, at de episke kvad, der landet over indtil den
sidste tid er blevne sungne i de lange vinteraftenener, i de fleste
tilfælde begynde med en henvendelse til de kvindelige tilhørere og med
ønske om at maatte falde i deres smag.
Bybefolkningen er forholdsvis meget ringe i antal, og det, jeg her
har sagt, gjælder saaledes om den overvejende del af folket. I for
bindelse hermed er det værd at bemærke, at man i følge handels
forholdene ikke har let adgang til at skaffe sig spirituøse drikke, da
disse maa købes paa en gang sammen med de andre varer til hjem
mets forsyning eller ogsaa undværes. Stadig drikken er derfor næsten
ukendt blandt almuen, og den nedværdigelse for hustruen, som saa ofte
i de fattigere danske hjem følger med mandens forfaldenhed til drik,
vil yderst sjelden blive truffen her.
Den antagelse, at kvindesagen her har lysere udsigter end
mange andre steder, bestyrkes ved den modtagelse, forslag til udvidelsp
Nylænde, iste februar 1895. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
