- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
34

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste februar - Fra Sætersdalen (En bondejente)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Sætersdalen
Til ,,Nylænde“s redaktion.
Kanske De kunde ha moro af at høre lidt fra Sætersdal. Aller
først maa jeg faa takke Dem for „Nylænde“. Naar man som jeg bor
i en afsides fjeldbygd, udestængt fra deltagelse i tidens tanker, er det
rent en velsignelse at faa læse Deres blad. Man finder der ofte tals
mænd for sine egne længsler og ideer.
Her paa disse kanter er nok baade kvindesagen og dens organ
lidet kjendt. Mængden af kvinderne ved nok neppe, hvad ordet betyder.
De „konditionerte“, som vi har en hel horg af, ja, disse damer trækker
paa smilet ved at høre tale om ting som kvindestemmeret, særeie osv.
Det er saa ukvindeligt. Saadanne ~emanciperte“ tror man ikke har
saa lyse udsigter blandt mændene. Aa, dette elendige —. Kan
vi da ikke snart komme saa langt, at vi kan tænke og handle ud fra
følelsen af vort eget menneskeværd, uanseet mændenes dom.
Med ,,Nylænde“s udbredelse gaar det nok desværre smaat her i
dalen. Ja, alt maa have sin tid, og dølerne er tunge, træge folk,
lig den natur, de omgives af, men kommer de med, er der kraft og
styrke i karakteren. Naar kvindesagen blev kjendt ved foredrag eller
lignende, tror jeg den vilde vække mange til selvtænkning. Der er i
den saa mange ting, som netop passer paa forholdene her, saaledes
t eks. særeie. Naar en pige indgaar ægteskab, er det ikke sjelden hun
har nogle tusender i medgift. Ofte flytter hun da ind i sin mands
familie, og hendes formue blir lagt i gaarden. Den unge kone gaar da
der som en slags tjenestepige for svigerforældrene i mange lange aar.
Tvungen og utilfreds længter hun i sit stille sind efter den dag, da de
gamle er borte og hun blir den raadende i hjemmet. Imidlertid staar
hendes arv der, uden at hun raader for en eneste øre af den. Saa kan
forholdet være, at det gaar bra, men det er ofte det modsatte. Jeg har
i mit stille sind ofte beklaget saadanne koner, for jeg har mangengang
hørt paa deres misnøie. Om særeie kunde hjælpe, spør nogen. Ja, jeg
ved ikke, men det var ialfald saa, at kvinderne fik raade sin egen arv,
om de var gifte. At oprette kontrciktmcessig særeie lige før brylluppet,
høres svært lidet poetisk ud.
Faar jeg saa lov til at berøre et andet emne: det er klasseforskjellen.
Her er et eksempel taget lige ud fra livet. En frk. A. B. fra hovedstaden
bodde nogen tid hos sine vordende svigerforældre, en embedsmand i
dalen. Nu, vedkommende frk. B. var noksaa ligetil og vilde gjerne
tale med bønderne her. I mit hjem var hun to gange i besøg, en gang
indbuden og en gang kom hun selvbuden til en begravelse. Hun op-
34 Nylænde, iste februar 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1895/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free