- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
47

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Kvindesag — særinteresser (Morten Album Thams)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bærere af kvindesagens idé, kan realisere sin opgave. Dertil kræves
nemlig først og fremst sandt frisind, hævdelse af ret og retfærdighed
helt ud, uden smaalige hensyn eller indrømmelser til „akkordens aand“.
Kvindesagen er ingen klassesag, og Kvindesagsforeningen maa ikke
synke ned til at bli en „fagforening“. Fra det øieblik, Kvindesags
foreningen ophører at betragte kvindesagen som en samfundssag par
exellence, har den tabt sin fornemste raison d’etre.
Jeg siger ikke, at ikke Kvindesagsforeningen ogsaa kan optræde
som „fagforening££, hvor det maatte anses for paakrævet; men overalt,
hvor den vil behandle spørsmaal, som ikke væsentligst alene angaar
kvinderne, men i minst ligesaa høi grad samfundet, der svigter för
eningen sin opgave, naar den handler som ,,fagforening££..
Og det har föreningen gjort to gange i det siste ved sammen
kaldelse af ,,kvindemødert£ til behandling af fremragende samfunds
spørsmaal, begge gange, men især den siste, med resultater, der er
illustrerende exempler paa, hvorledes det gaar, naar samfundsspørsmaal
behandles som „fagspørsmaal“.
Man har svaret mig, at hvad det ved disse leiligheder har været
föreningen om at gjøre, netop var at faa et udtryk for kvindernes
mening. Men er det sandt, at sagen væsentligst er en samfundssag,
saa er det ogsaa af underordnet betydning, hvad kvinderne qua kvinder
mener derom; det afgjørende er, hvad kvinderne i samfundets interesse
maa kræve i ret og retfærdigheds navn, — men det erfares neppe i
„kvindemøder“, hvor den „mandlige££ mening omtrent paa forhaand
maa ansees for udelukket. Sammenkaldelse af den slags ensidige
møder kan og bør Kvindesagsforeningen overlade til kvindelige
sædeligheds og lignende ,,fagforeninger££.
Jeg ved ikke, om man i denne den ærede bestyrelses optræden
ved de nævnte leiligheder tør se et varsel for dens handlemaade i
fremtiden, men skulde det være tilfældet, — saa lægger jeg min lille
skude fra! Jeg ved naturligvis vel, at mit navn ikke har nogen
autoritet, og at min udtrædelse af föreningen ikke kan gjøre den noget
fra eller til; saa meget lettere kan jeg da gjøre det, thi jeg har intet
ønske om at skade den. Men jeg kan for min egen skyld ikke bli
staaende som medlem af en förening, der efter min opfatning handler
saa stik imod sin opgave og mod, hvad jeg anser for ret og retfærdigt,
uden engang at gi mig anledning til at gjøre min afvigende mening
gjældende.
Og samtidig har jeg villet raabe et varsko til föreningen og de af
dens medlemmer, der maatte være enige med mig — og det skulde
være underligt, om ikke en eller anden var det i sit hjærte! —:
47 Nylænde, 15de februar 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free