- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
53

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - En sen, men fornøden redegjørelse (Camilla Collett)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9de aarg. No. 5.
Kristiania den iste marts 1895.
En sen, men fornøden redegjørelse.
I den af min søn bureauchef Collett udgivne beretning om festen
den 23. jan. 93, omtales ogsaa den stilling, jeg skulde have indtaget i
den Welhaven—Wergelandske feide. Alle beretninger hentede fra blade
og hvorsomhelst fra er enige om, at jeg med liv og sjæl havde sluttet
mig til modstanden. det Wergelandsfiendske parti, eller som det etsteds
heder „med varmeste sympathi" skulde jeg have sluttet mig til dette.
Dette beror paa en fuldstændig feiltagelse, der vel nærmest er
bevirket ved, at jeg senere ægtede et medlem af partiet. 1 stridens
mest brændende tid sluttede jeg mig som naturligt er til den sag, som
var bleven en familiesag, og den skaanselløse maade, hvorpaa mod
partiet førte den, skulde ikke lokke mig over i den anden leir. Personlige
grunde skulde heller ikke virke dertil, da jeg dengang havde liden
berøring med hovedstaden.
Striden var imidlertid betydelig afdæmpet, da jeg i 1839 forlovede
mig med Collett. Han var ikke den mand, som skulde skræmme fra
en saadan forbindelse. En eneste gang mente jeg at have grund til frygt,
hvilket havde tilfølge, at jeg i en udførligere skrivelse foreslog ham at
bryde vor forbindelse. De breve, der omhandler dette, bevarer jeg
endnu.
Der var dog ikke nogen grund til frygt. Ved vort giftermaal i
1841 var feiden saagodtsom forstummet. Vore drabelige partiførere fra
SOaarene havde forvandlet sig til hyggellge selskabsmænd, gjæstfri
værter for deres gjæster, hvem disse saa var, der spurgtes ikke om, til
hvilket parti de hørte eller havde hørt.
Og Henrik var flyttet til byen som værdig ægtemand. Ja Henrik!
Det smerteligste for mig var, at han delte misforstaaelsen. Vistnok lod
NYLÆNDE
TIDSSKRIFT FOR KVINDERNES SAG.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free