- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
55

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Ilddaab (Aasta Hansteen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Røgen væltede nu ind til mig, saa jeg ikke kunde se; jeg gramsede
gennem røgen efter en fyrstikæske, for at lyse mig frem; for ikke at
knække halsen i bagtrappen.
Jeg kom ned i tredie etage. Alle døre aabne; ingen folk. En
brændende lampe stod i kjøkkenvinduet, saa at jeg kunde finde frem
gennem værelserne, ud til gaden. Den var mørk. Ilden var slukket.
Jeg saa nu dette overraskende syn: brandkonstablerne med deres
blanke hjelmer, og med fakler i hænderne, i fuldt løb oppigennem
hovedtrappen.
Da jeg kom opp igen i fjerde etage saa jeg, at entrédøren var
brudt opp og dens glasruder istykker. „Huf her blir uhyggeligt! — her
iser det ind.“ Da jeg fik lampen tændt i mit værelse, saa jeg, at det
var fritt for røg — men ruderne var knækket. „Her er ikke værendes;
— hm! de kunde ha aabnet vinduerne.11 Jeg glemte, at de var igen
frosne. Da jeg vender mig, ser jeg fem, seks af disse svære karer, med
blanke hjelmer, inde hos mig. En kom ind, rød i ansigtet af heden,
med blinkende øjne, blændet af ilden, og med sotfiller i ansigtet. „De
har slaatt ud ruderne mine,“ sagde jeg lidt muggent. „Har jeg det,“
svarede han med knusende ro. „Ja, her har jeg vidne mod dem;
brandøksa laa i vinduet;11 jeg holdt den frem. Dette syntes disse brave
karer var morsomt. „Er det Aasta Hansteen? — Ja, det er Aasta
Hansteen," hørte jeg dem spørge og svare mellem sig.
Nu kom takknemligheden opp i mig: jeg klappede en af disse svære
skuldre. „Gud velsigne brandfolkene; dem er vi glad i allesammen.
Berger de gaarden og berger de livet, saa faar vi være fornøjet; det
faar være med ruderne. “
Ja, saaledes gik det til.
Velsignet være brandkonstablen! Velsignet være arbeideren! I dem
ser vi brødre. Men som fornuftige ældre søstre vil vi passe paa, at de
ikke skæmmer sig ud; at de ikke skal begynde at spille „herrertl —
over oss. Vi vil ikke, at de skal bli social-demokrater. De er altfor
kloge paa denne verden. Og det er denne verden som ikke duger.
Jeg siger ikke mer; men merk mine ord.
Aasta Hansteen.
Nylænde, iste mars 1895. 55

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1895/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free