- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
64

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - „Lille Eyolf“ og „Lystige koner“ paa Kristiania theater (O. L.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Lystige Koner11.
Trods theaterstyrelsens besynderlige indfald at servere et stykke
foran Jonas Lies tre akter, som var saa fuldkommen indholdsrige nok
for en aften, og tiltrods for, at hint forstykke skaked nerverne op paa
et almindeligt menneske, saa man var tilmode, som om man uforvarende
var kommet til at overvære en slagtning, en rigtig brutal og uheldig
slagtning, — tiltrods for at spillet for de flestes vedkommende kun var
saa maadeligt, — tiltrods for alt dette gjorde „Lystige Koner“ glimrende
lykke — næst forfatteren baaret af fru Dybwads Sara. Gaa og se Sara,
hvem som kan! Der er ikke en bevægelse af lillefingeren, som ikke er
Jonas Lies egen Sara, ikke en eneste falsk tone, helt fra den forelskede,
glade kvidren i første akt til det alvorlige, trofaste heltemod i anden, den
overvældende smerte, kampen for at bli sit forsæt og sit løfte tro, — og
endelig omslaget tilslut — til den lystige kone. Det er altsammen et
skjønt, et gribende, levende billede.
Man siger, forfatteren har sendt hr. Halvorsen sin tak og hilsen,
men man hører intet om fru Dybwad. Ufatteligt. Har da aviserne omtalt
hr. Halvorsen som den, der alene gav stykket dets glans? hr. Halvorsen
var god, meget god endogsaa, men han var ikke præcis den figur, han
skulde gi — slig som fru Dybwad. Hr. H. pleier som oftest at være
saa lig sig seiv, og naar han engang imellem kommer med noget friskere
og nyere, blir man ganske henrykt af forundring og tak. Det er sandt,
det er glædeligt, og det var glædeligt at se hr. Halvorsens friske Karsten
Hegge. Men mon ikke denne Karsten Hegge var lidt for tarvelig? Mon
han ikke skulde været elegantere og mere indtagende? Virket ligesom lidt
mere overlegent f. ex. ligeoverfor konsul Ryving og idethele? — Og saa
— mon han i anden akt, hvor han gjør sin meddelelse, skulde talt med
saa øm, saa skjælvende øm og medlidende stemme, han som straks
efter kunde glæde sig over, at hele huset var som nyvasket for ham.?
Men fru Dybwad! — Hvad var mest vederkvægende enten hendes
overstrømmende glade smaaprat med de uforlignelig naturlige udbrud
om „haartoppen“, „rusken“, „stortyrk“ o. s. v. — det virkede som et
sprudlende kildevæld af den evigunge scenekunst — eller hendes rørende:
,,Kom hid, — min ven! — sæt dig ned hos mig. Tal, tal!“ Det
menneske kunde ikke være født af en kvinde, som ikke blev hed ved
en slig trofasthed og en slig fremstilling af en ren og trofast hustru.
Bestemor Hegge havde jeg glædet mig meget til. Men denne
gang skuffede fru Wolf os lidt. Rollen passede vel heller ikke. For
frk. Parelius havde den sikkert passet langt bedre.
64 Nylænde, iste mars 1895.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free