Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Camilla Colletts minde (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A
TIDSSKRIFT FOR KVINDERNES SAG.
Kristiania den 15de april 1895.
Camilla Colletts minde.
Mange af os kjender den skjælvende, høitidsstemte bevægelse,
hvormed man læser et brev, som en kjær afdød har skrevet. Seiv om
det er et brev, som er læst mange gange før, saa faar hvert ord lige
som et nyt udseende og en ny betydning. Ordene kan være farverige,
varme og livsfriske, de faar dog dødens blege, aandeagtige skjær; der
ligger et slør over dem, fordi vi ser dem gjennem taarer.
Nogle dage efter Camilla Colletts død tog jeg frem den gamle slidte
udgave af hendes „Fortællinger“ og begyndte at læse „Kongsgaard“, denne
lille sarte, blegrøde fortælling’fra rococcoens dage. Jeg har altid elsket
den, fordi den i al sin simpelhed og fordringsløshed har noget klassisk
ved sig, fordi den har antikens plastiske ro og rene linjer, og fordi den
mere end kanske nogen af hendes andre fortællinger viser os kunst
neren i hende. Saa mange gange som jeg har læst den, saa har den
aldrig undladt at „virke“; men nu, da jeg vidste, at hun, som havde
skrevet den, var død, nu fik den en ny og eiendommelig skjønhed.
Dens fine, tendre farver blev endda finere og tendrere, og nu syntes jeg
endda tydeligere end før, at hele fortællingen havde samme farver, som
comtesse Mathildes dragt paa portrætet: æblegrøn med blegrøde baand.
Og ligesom jeg aldrig naar jeg har læst „Kongsgaard“ har vidst, hvem
der har fængslet mig mest, enten den skjønne, ulykkelige comtesse eller
det billede, som forfatterinden med det samme ubevidst tegner af sig
seiv, saaledes gled disse to nu sammen til ett for mig. Sløret som
mit blik var af taarer, kunde jeg ikke længer skjelne dem fra hver
andre. Læs bare beskrivelsen af comtessens portræt: „Denne dødelige
bleghed“ — — — ,,eller glansen i disse øine, der havde noget over-
9de aarg. No. 8.
NYLÆNDE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
