- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
100

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - I kirken (af X.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I kirken.
Hvælvedé portaler, dæmpet, farverigt lys, hellige billeder, fredfuld,
løftende musik, Guds kjærligheds ord dirrende i luften, Guds kjærligheds
aand i gjenskin fra præst og menighed, — det er, hvad man længes
efter at finde, naar man vandrer til Herrens hus.
Og for dem, som aldrig kan glemme sin barndoms tro, vil søndags
klokkerne bestandig „kime og kalde, — kalde paa gatnmel og paa ung,
mest dog paa sjælen træt og tung, syg for den evige hvile“. Og fuld
af længsel efter Herrens helligdom iler mangen en om søndagen ind i
vore kirker.
Vore kirker! .Svære bygninger, som har kostet mange penge,
som staar stængte, stive og kolde til hverdags, men som om søndagen
befolkes til overmaal. Ganske vakkert er de bygget; ganske stilfuld
søger man at gjøre gndstjenesten i dem. Men sig mig, du længselsfulde
sjæl, — fandt du, hvad du søgte, naar du kom? — Blev du løftet over
døgnets strid og mættet med den fuldkomne glæde? — Var du
bævende af kjærlighed mod alle dine medmennesker, naar du gik ud
igjen?
* *

*


Du var maaske saa heldig at finde dig en siddeplads, og mens
orglet præluderte, satte du dig fuld af andagt ned. Og kirken fyldtes
af mennesker. Der var mange, som maatte staa, og der blev trykket
sammen, der blev fundet ud de utroligste pladser.
Klokkeren begyndte: „Herre! jeg er indkommen i dette dit hellige
hus for at høre, hvad du, o Gud, min skaber, du herre Jesus, min
frelser, du værdige Helligaand, i liv og død min trøstermand — vil tale
til mig.“ Forpint over at faa din Gud klassificeret paa denne maade
og hver af de tre personer tildelt sin bestemte plads for resten af guds’
tjenesten er du nærved at miste al din andagt, men du griber dig
sammen. „Hjælp mig nu, min Gud, at jeg kan af prædikenen lære at
sørge for mine synder“ — — — lære at sørge for mine synder —
lære at sørge — lære at sørge — at sørge! — — forsøger du med
vold at tvinge dig til at be. Men saa med ét kaster du tvangen og
løgnen. Nei, nei, nei! det var jo ikke for at lære at sørge, du kom,
det kan du saa altfor godt før, sørge og være misfornøiet, trist og
bedrøvet over alle feil og mangler ved dig seiv, alt og alle i livet! Nei,
det var for at lære dig af med at sørge, du kom; det var for at finde
den glæde, Gud har lovet sine børn, det var for at velsignes med
syndernes forladelse og hans glædes aand, derfor var det, du kom.
Imidlertid har klokkeren endt, og orglet sætter med et brag i første
vers af indgangssalmen. Folket synger med, saa godt de kan, ogsaa
Nylændk, 15de april 1895. 100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free