Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - I kirken (af X.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
du. Du forsøger at være ved godt mod, ikke at lade dig nedstemme
af hverken det ene eller det andet, bare tænke paa salmens ord og
synge med. Men de mange kommende, som fremdeles søger efter plads,
og som enten forgjæves maa gaa, eller som staaende plaserer sig tæt
foran dig, bag dig og ved siden, kan ikke andet end adsprede dine
tanker uafladelig.
Saa begynder den vakre vekselsang mellem præst og menighed, og
du oplives. Den er dog løftende, den er skjøn. Men — det var ingen
menighed, som svarte, det var bare et orgel, nogle ansatte sanggutter
og nogle enkelte stemmer hist og her.
Præsten bekjender troen. Troesartiklerne, ak om du ikke havde
puget saa uendelig paa dem paa skolen! Du grubler og grubler, om
det er et bevis paa din særegne syndefuldhed, at du ikke kan følge
med anderledes end sløvt — — - og saa begynder salmesangen atter.
Salmen var vakker; den befrir dig lidt. — Saa kommer præsten paa
prækestolen, og du samler dine tanker til enfoldig lytten. Evangeliet —
deiligt! Saa vidunderlig skjønt, at ikke engang den tørre oplæsning,
som af og til endog skurred lidt falsk, kunde formaa at forstyrre din
dybe andagt.
Som en plante, hvis blade havde aabnet sig af solens straaler og
i stille glæde skuet op mod lyset, saa havde din sjæl aabnet sig ved
evangeliet, og den holdt sig stille nu i hellig forventning.
Og saa kom prækenen.
Den gode mand paa prækestolen har studeret sine sager godt. Og
han er pligtopfyldende til det yderste. Der skal ingen kunne sige om
ham, at han feier sin forretning af i en fart, hvor trættende den end
kan være ham fra først til sist; - han bær det som en mand, med
kristelig standhaftighed. Han forklarer evangeliet og benytter de tillærte
kommentarer, han minder om Luther og om den store lykke at være
født og opdraget i vor evangeliske kirke. Han glemmer heller ikke at
tale om iførelse af Kristum og aflæggelsen af det gamle menneske. Han
glemmer intet ; endog saliggjørelsens orden er der i sin helhed. — —
Men trættere og trættere lukker din sjæl sine blade, ja, det er som om
den overgir sig til at visne helt tilslut og saa siger præsten: Amen.
Der gaar et pust gjennem de tæt pakkede skarer. Er det et
aandens pust? Neppe! heller et: „Gudskelov, nu kommer vi snart ud!“
— Somme styrtei straks afsted; andre blir lidt siddende, maaske endnu
med et svagt haab om at kunne tinde, hvad de søgte, da de kom.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
