Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Vore eventyrs kvindeskikkelser (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev det hende, kjæk og selvhjulpen, som hun er. Men
fortælleren har troet at burde bøde paa disse ukvindelige dyder ved
at udstyre hende saa emanciperet utækkelig som mulig, idet han
har nægtet hende al legemlig skjønhed — den eventyrene dog ellers
er saa rundhaandet med at uddele — og lader hende optræde med en
fæl hætte, ridende paa en buk, men rigtignok med det ubestridelig
kvindelige vaaben, en slev, en inkonsekvens, som fortælleren vel har
gjort sig skyldig i, for ikke at være altfor uhøflig mod det smukke
kjøn; det vilde jo ogsaa været altfor galt, om han havde berøvet hende
vort kjøns ypperste smykke, grødsleven! Imidlertid har Lurvehætte et
glimrende humør og traver fornøiet om paa sin buk. Jeg har været
lidt i tvil om hun skal være en parodi paa en sportskvinde eller paa
en, som rider sin pegasus; hvad det saa end er, saa lader det til at
ha forvoldt hende selv ublandet glæde. Men fortælleren har dog været
psykolog nok til at forstaa, at selv i en saadan kvindes liv kommer
det øieblik, da længselen efter „prinsen“ melder sig, og nu er gode
raad dyre; thi Lurvehætte har god nok forstand til at forstaa, at selv
om hendes prins var „en af Europas mest oplyste fyrster“, ja selv
om han kunde Stuart Mill paa sine fingre, saa vilde han ikke godvillig
gifte sig med en styg og emanciperet dame. Hun spinder derfor raskt
en liden intrige ved hoffet, og mager det saa, at hvis prinsen ikke tar
hende, saa faar kongen ikke hendes søster, som naturligvis er baade
vakker nok og dum nok til at ha gjort kongen gal af forelskelse. Den
arme prins maa da ofres for kongens skyld. Som en dødsdømt
forbryder rider han til kirke ved siden af sin emanciperte brud, som ikke
engang paa bryllupsdagen har fundet det nødvendigt at gjøre en smule
toilette. Tillidsfuld og glad traver hun afsted ved hans side og
forsikrer ham med en selvtillid, som ogsaa tilslut imponerer ham, at alt,
hvad hun har, hendes skjønhed indbefattet, er førsterangs greier.
Forbauset ser prinsen bukken bli til en prægtig ganger, sleven til en
sølvvifte, hætten til en guldkrone og hendes af boglige studier furede
ansigt til det deiligste paa jorden. „Og da kan det vel hænde, at
prinsen fik munden paa glid!“
Om det nu har været fortællerens mening, at Lurvehætte, for at
vinde prinsens kjærlighed, har givet slip paa sin selvstændighed, eller
at prinsen pludselig er kommet Stuart Mill ihu og blet kvindesagsven,
skal vi lade være usagt.
Som vi ser, er alle disse kvindeskikkelser hinanden temmelig ulige,
og fremviser ingen stadig tilbagevendende type i lighed med Askeladden.
Skal vi finde en saadan, maa vi nok vende os til „prinsessen“; men
hun er sjelden individualiseret, staar der i regelen bare som et begreb
eller et symbol paa det kvindeideal, som leger i hver forelsket
ungersvends hjerte. Men meningen er vel, at denne prinsesse skal være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
