- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
135

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Laura Marholm Hansson (Aasta Hansteen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lad oss høre, hvad hun siger om to kvindelige forfattere, to pseudo
nymer, hvis skrifter hun betegner som „Nervøse grundtoner11 :
„Det er noget absolut nytt i den kvindelige literatur, noget, der
virker som et tegn, at nu kvindeliteraturen: kvindens væsen der aaben
barer sig ved meddelelser af sitt eget, — tager sin begyndelse. Hidtil
var al kvindeliteratur, som jeg allerede tidligere har hentydet til, ogsaa
i sine bedste udtryk, efterabelser af mandsliteraturen med en enkelt
høj, kvindelig tone — altsaa: meddelelser paa anden haand. Det synes
som om tiden nu er kommen, da kvinden føler sig saa fortrolig med
sitt eget væsen, at hun meddeler sig seiv, naar hun taler, om hun
end ogsaa kun taler i gaader." —Og de hævder sig seiv. De er ikke
længer en refleks, som manden kaster i en tom form, ikke længer
Galathea, som blev menneske og tillige kvinde under Pygmalions kyss
— de var kvinde, før de kendte Pygmalion, saa meget kvinde, at
Pygmalion ofte ikke er Pygmalion mer for dem, men en dum dusin
bengel. 11
„Og det er en frygtelig skuffelse, og det er under denne skuffelse,
at kvinden — og mangen kvinde, som er kvinde i højeste potens —
fjerner sig fra manden og mønstrer ham kritisk og med kedsomhed.
Du?! Nei! Da hellere ikke elske nogen.“
Disse to forfatterinder forstaar manden, samtidig med, at de føler
ham som noget fra dem forskjelligartet. „De forstaar ham som mod
sætningen. Den ene har for høi kultur, den anden et for følsomt
nervesystem, til at lighed mellem mand og kvinde overhovedet skal
kunne dukke opp. De ler begge af det. Dertil føler de sig begge for
meget som kvinder, som differensierede, raffinerede, sensitive kvinder.
Hele nutidsretningen med dens demokratiseren af kvinden, med dens
nivellering af modsætningerne, med dens trang ttl ligestilling, findes
ikke for dem. De lever sitt eget liv.“ — „Det er en ny slags kvinder;
— og sig imellem ser de paa hverandre med det vidende blik og
forstaar hverandre uden skriftemaal. Og de føler for hverandre med
sine udviklede, vibrerende nerver, som endnu aldrig kvinde følte for
kvinde, en følelse lige til hjertet af den andens væsen, en medfølende
sympati, som ellers kun bragte kvinden til at vibrere i hendes forhold
til manden. 11
Det gjælder om Laura M. H., hvad hun siger om de to ovenfor
skildrede forfatterinder: „De satte ikke sin ærgerrighed deri at følge
manden. Det som angaar mændenes spekulationer og ideer og theorier
og filosofi og alt andet — det forekommer dem slet ikke saa storartet “
Hun er derfor slett ikke rædd for at synes ulogisk. Det er jo ikke
hendes sag at tænke — paa mandsvis.
Dette forklarer det som stødte mig saa i hendes, i „Freie Buhne11
Nylænde, iste juni 1895. 135

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free