- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 9. aarg. 1895 /
136

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Laura Marholm Hansson (Aasta Hansteen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremsatte, første udgydelse om kvindesagen*): hendes uforskammethed
mod Bjørnson og hendes næsvished mod Ibsen, som tillæg til hendes
usande og ondskabsfulde udfald mod Nordens kvinder, fordi de reiste
sig opp fra sin underkuedé og fornedrede stilling.
Men vi lytter til kvinder, oppmerksomt for ikke at miste en
eneste selvstændig ytring, efter at de er sluppet ud, sluppet løs fra
stumhed og fra indespærring:
„Det, som nu begynder at træde frem, er personlighedsfølelsen i
kvinden, følelsen af hendes kvindepersonlighed, som ogsaa ytrer sig
æstetisk derved, at hun kaster bort hvad der föreligger, og søger nye
former.“ — „Jo personligere kvinden føler sitt kvindevæsen, desto ær
ligere vil hun meddele sig. Ærligheden er kun en anden form for
stolthed.“
Vel talt, Laura M. H.!
Vi ser, at denne talentfulde forfatterinde nu taler som kvinde om
kvinder, det vil sige med dyb forstaaelse og sympati.
I den ovennævnte udtalelse om kvindesagen talte hun ikke som
kvinde; hun talte som et mandfolk, der „snakker fruentimmer’1 . Hun
blev derfor ogsaa fra kvindernes side stemplet som „et talerør". Det
var her gaat til efter hendes eget dogme: manden var kommen og
havde udfyldt hendes kapsels tomme rum med sit indhold. I hen
rykkelsen over, at manden var kommen gengav hun os dette indhold,
der, ved hendes kvinde-naturs skarphed, fik en Strindbergs ud
spekulerede ondskabs og hadefuldheds præg. Det var „meddelelser
paa anden haand" af værste slags.
Lad oss høre, hvad hun har at sige nu, efter at hun har faatt
dette skrækkelige indhold ud fra sig. Vi vil se, at hun seiv, ligesom
de seks kvinder, som hun skildrer — i modsætning til hendes dogme
— er et rum, der har et rigt og værdifuldt indhold. Lad oss høre,
hvorledes hun skildrer den italienske tragediénne, Eleonore Duse:
„Hun griber rollen ud fra sitt instinkt, ud fra sitt fine, sikre, ube
dragelige kvinde-instinkt — og hendes instinkt, det er hende seiv, og
alle hendes roller, det er hende seiv. Hun veksler ikke meget, hun er
ingen naturalist, som udpensler de talløse smaadrag og sætter dem
sammen til en personligheds-mosaik, hun er sand indtil hensynsløshed,
men hun er ikke objektiv sand, engang saa og engang saa og engang igen
anderledes, altid forskellig efter de forskellige roller. Nei, hun er kun
sand som det menneske, der har mod og stolthed til at vise sig ganske
og aldeles som hun er. Det gælder ikke for hende at forvandle sig,
hun spiller ud fra sin naturs tre eller fire grundlinier. I denne store
enkelhed ligger ogsaa ensformighedens fare, og hun vilde ikke undgaa
*) «Samtiden», oktober 1890. Översatt af I. H.
136 Nylænde, iste juni 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 10 17:47:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1895/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free