Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Hvorfor ikke pisk? (Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dødsstraf for tyveri? Eller syndede man mindre mod det sjette bud
paa Mose tid, da der var dødsstraf ogsaa herfor? Fortælles der ikke
i en af Mose bøger om flere hundrede, som „faldt paa én dag og alle
blev udslettede af jorden“ ?
Vi har eksempler nok af verdens historie paa, at det ikke er et
lands særlig strenge straffelove, som er dets moralske værn. Men vel
dets humane love, dets retfærdige love.
Man paastaar, at piskestraf i England har stanset forbrydelser, der
optraadte epidemisk. Hvem kan bevise, at det var straffen, som stansed
epidemien? Den vilde sikkert stanset alligevel efter en tids forløb. Den
stansed jo ogsaa her hos os ivinter — (man sa jo, her var epidemi)
— uden pisk.
Desuden mener jeg, at seiv om forbrydelser tilsyneladende vilde
stanse af skræk for strenge straffe, saa vil de i virkeligheden slaa
dybere rod i folkets sind, jo strengere og brutalere dets straffemetoder
er — de kan være saa logiske, de vil.
De forbrydelser, der hindres af bare skræk og frygt, hindres neppe
for alvor. Individet blir ikke renset ved frygt for straf. Forbrydelser,
der afholdes af den grund, dukker efter al sandsynlighed snart op igjen
og heller værre end før.
Ogsaa fru Ragna Nielsen beviser ved sine egne ord, at piskestraf
for voldtægt lidet vilde nytte, naar det kom til stykket, fordi ikke engang
de straffe, vi har, blir effektueret ved den slags forbrydelser. Der blir
ofte set gjennem fingre dermed og ofte paa grund af forbryderens
stilling i samfundet, siger fru R. N. i „Nylænde“ — Men mon
der ikke vilde bli set ti gange mere gjennem fingre dermed, naar
straffen var endda mere vanærende?
At udtænke afskrækkende straffe, fastholder jeg derfor, nytter lidet
eller intet godt, kan derimod udrette meget ondt.
Vil da ikke konsekvensen heraf være — spør man maaske —, at
der aldrig skal straffes? — Nei! Men vel — at der aldrig skal straffes
for at hevne eller for at faa „logisk“ sammenhæng mellem forbrydelsen
og straffen, — kun for at opdrage forbryderen og forædle de øvrige
medlemmer af samfundet.
Jeg indrømmer, at det ved en voldtægts-epidemi i øieblikket vil
være uhyre fristende at anvende en straf, som man tror har virket
øieblikkelig stansende ved denslags forbrydelser i andre lande, ligesom
det undertiden kan være saa uhyre fristende at frelse sig ud af en
knibe eller en ulykke ved løgn eller lignende uret. Men det kan dog
vanskelig forsvares at anvende uædle midler, seiv om hensigten er
aldrig saa god.
Maa da pisk kaldes et uædelt middel? Jeg mener absolut ja.
Rylænde, 15de juli 1895., 172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
